Anne-Marie fortsat i gult

Anne-Marie Rindom vandt endnu en sejlads og dermed den tredje sejr i Miami. I onsdagens anden sejlads blev det til en 7.-plads, men det var et ok resultat, idet to af hendes værste konkurrenter lavede deres fratrækkere i dagens sejladser. Ireren Annalisa Murphy fik en 36.-plads og Belgieren Evi Van Acker en 21.-plads.

Anne-Marie ligger fire point foran Ireren i den samlede stilling og med hele 11 point til Belgieren, så en sejr i World Cup’en er nu indenfor rækkevidde, hvis hun kan fortsætte sine gode takter. Hendes flotte serie er 3-5-1-1-1-(7).

Inden stævnet startede testede Anne-Marie både sejl og master, og da Laser masterne er lavet af aluminium, er de ikke altid ens. Det betyder derfor meget, at man finder den rigtige som passer til forholdene på vandet. Anne-Marie’s konklusion blev, at den gamle mast stadig ville være den bedste i Miami, dog med et nyt storsejl. Og det må man sige har holdt stik !

Sarah Gunni Toftedalligger nr. 13 sammenlagt med serien 9-7-8-7-13-(39).

Jonas & Anders vinder to sejladser

Jonas Warrer&Anders Thomsenkom endelig i gang og vandt to af dagens sejladser, og er nu oppe p en samlet 7.-plads, 19 point efter den førende britiske båd.

Det er karakteristisk for de fleste besætninger, at man har både topplaceringer samt to-cifrede placeringer, og for Warrer/Thomasen gælder at de kun har fem top 10 placeringer i de indtil nu 9 sejladser. Deres samlede serie er 17-8-5-3-14-12-1-(21)-1.

Ida og Marie miami2015_FB_532

Ida & Marie er super glade for at det går rigtig godt med Ida's fod. Foto FB

Ida & Marie kom i gang

Ida Marie Baad & Marie Thusgaard fik en langsom start på stævnet, da de har været forsigtige med at udfordre skaden på Ida’s fod for meget. Hvis de ikke havde valgt at udgå i den første sejlads, som de førte, og havde vundet den, så havde de nu ligget nr. tre.

Men de har sejlet stabilt i de vanskelige forhold på Biscayne Bay i Miami, og er nu nået frem på den samlede 6.-plads, som bedste danske 49erFX med serien (RET)-9-21-31-1-3-2-3-30

Ida og Marie fortæller fra Miami om onsdagens sejladser:

”Det går bedre til dette stævne, end vi overhovedet har turdet håbe på. Både i dag og i går har vi gennemført 4 sejladser, uden at Ida har haft smerter i foden. Vi er stadige forsigtige i manøvrer og tætte situationer, men det hele går den rigtige vej!

Vi har i forbindelse med Idas skade arbejdet med tålmodighed. Fx ved Ikke at lade sig stresse af mindre træning på vandet, men i stedet fokusere på andre udviklingspunkter. I dag fik vi noget ud af den arbejdsindsats! Vinden skiftede rigtig meget både i retning og styrke, så mange gange skulle man have is i maven og tro på, hvad man selv så. Vi lykkes med det i 3/4 af dagens sejladser. I dagens sidste sejlads var vi måske for tålmodige og kom derfor aldrig rigtig ud af starthullerne…

Selvom vi intet resultatmål har til dette stævne, er det altid lækkert ikke at føle sig rullet. Vi ligger i øjeblikket på en 6 plads. Vi håber på en god dag igen i morgen.”

Jena Mai Hansen& Katja Salskov ligger samlet nr. 8 med serien (DNF)-11-19-1-22-5-3-28-16.

Miami så røg bommen_528

Søstrene Schutt var rigtig uheldige med to haverier på anden sejladsdag. Her er bommen gået i stykker. Foto FB

Maiken & Anne-Julie Schütt vandt én af onsdagen sejladser, og ligger samlet nr. 29 med serien (DNF)-12-DNF-DNF-DNF-1-5-20-29. De var rigtig uheldige på stævnets anden dag og fortæller herom:

”Sikke en omgang juks - På resultatlisten kan det se ud som om, at Team Schütt samler på bogstaver. Vi har haft den ene ulykke efter den anden. Heldigvis kun på båden.

Hurtigt resume af uhelds-hændelserne på stævnets anden dag - i 1. sejlads sprang vores cap wire og masten kan knække uden den. Vi nåede ind og skifte den til 3. sejlads, hvor vores bom så faldt af masten - jep, den FALDT AF MASTEN! Så måtte vi igen på land for at samle vores båd på ny..

På sådan en op-ad-bakke-dag er det lækkert at tjekke Laser Radial resultaterne ud og se, at Anne-Marie fører - sådan!”

Sebastian Fleischer i RS:X er desværre faldet ud af top 10, og ligger nu nr. 13 ud af 65 deltagere, hvilket stadig er ganske flot i det stærke felt. Hans serie er 4-3-7-5-(19)-7-19-14-19.

Resultater kan følges HER

Torsdagens sejladser starter kl. 10.00 (kl. 16.00 dansk tid) og de kan følges med live tracking HER








Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout