Danish Nacra Team træner i Brasilien

De danske Nacra 17 sejlere sluttede 2014 med at træne nogle måneder i Brasilien, hvorefter de var hjemme over jul og nytår, og rejste tilbage Buzios, Brasilien i starten af januar.

I slutningen af denne uge starter ISAF World Sailing Cup i Miami, hvor Sejlerlandsholdet stiller op i en række klasser, men Nacra sejlerne har valgt at bruge vinteren til intensiv træning i Brasilien, og kommer tilbage til Europa når sæsonnen starter her.

Dagene går med fysisktræning, sejltræning, videoevaluering, bådarbejde, bådarbejde og bådarbejde. Danish Nacra Team fortæller fra Brasilien:

”Efter 2 ugers juleferie hjemme i DK, rejste vi d. 6. januar tilbage til Buzios, Rio. Det har været SÅ fedt at komme tilbage på vandet! Efter at have sejlet hver dag i 2 måneder, var det tiltrængt med en pause, men efter en uge hjemme begynder man at savne det helt vildt.

Vi startede vores træning i Buzios for at fortsætte vores hårdtvejrstræningen - og hårdt vejr har vi fået. Det har de sidste 2 dage blæste 20-30 knob og bølgerne er efterhånden ved at være store.

Store bølger = store udfordringer - Det kan vi godt li'

Heldigvis har vi et godt team, hvor vi skiftevis har sejlet og været med i gummibåden og herfra ageret coach for hinanden, som man også lærer en masse af.

Desværre har vi den sidste uges tid været ramt af en masse grejnedbrud, det har betydet, at vi har måttet deles om én båd. 

Ærgerligt når man befinder sig i ”Sailors Paradise”, og der hver dag er 20 knob, sol fra en skyfri himmel og nååh ja, 35 graders varme.” 

Holdet har fået en ’co-gast’

Annette Viborg fra ”Horsens til OL” fortæller om sin situation, efter at hun mistede sin gast Martin Hjortlund efter sæson 2014:

”Efter at Martin stoppede havde jeg en længere periode, hvor jeg var lidt usikker på mit næste setup i Nacra’en.

Jeg vidste et hundrede procent sikkert, jeg ville fortsætte, men det sidste hårde år som nybegynder i Nacra 17-klassen lærte mig, at det kræver en enorm erfaring både teknisk og taktisk at tage medaljer i en olympisk klasse. Så hvem skulle jeg sætte mig selv op med?

Et nyt ungt talent eller skulle jeg søge en ældre og mere erfaren makker for at komme hurtigst muligt videre? Vægten var også en udfordring, da der ikke er mange mænd med den nødvendige erfaring, som passer i vægt og størrelse. Forventninger til træningsmængde og arbejde på land skal også stemme overens, så jeg var virkelig i tænkeboks.

Jeg sparrede meget med Horsens til OL-holdet og mine venner og veninder i sejlerkredsen. Jeg fandt også ud af, at jeg ikke for alt i verden ville styre båden. Jeg kunne også se mig selv som gast.

En dag i december ringende min træningsmakker fra 2014-sæsonen, Allan Nørregaard (olympisk bronzemedaljetager London 2012 i 49er og nu på landsholdet i Nacra 17, red.), og spurgte, om jeg ville med på hans hold som co-gast med hans nuværende gast Line Just.

Det var en mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til. Der er mange professionelle hold, som har flere gaster. Det er et nyt setup i Nacra’en, som vi skal have til at fungere. Jeg ser det som en enorm chance for at komme helt tæt på landsholdet og lære alt det, der skal til for at komme på elite niveau.”

Følgende sejlere er i Buzios: Anette Viborg AndreasenAllan Nørregaard ChristensenChristian Peter S. LübeckLine Just Emsvang og Lin Ea Cenholt Christiansen.

DEN Nacra team i Buzios 02_530

Der har også været dage med let vind ! Foto Danish Nacra Team



Seneste nyheder





Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout