Høgh'en og 49erFX europamestrene i top

Efter nogle timers ventetid blev klasserne én efter en sendt ud til deres baner, men alle baner og klasser har været plaget af mangel på og varierende vind, samt ventetid dagen igennem, så de fleste af klasserne var først på land ved syv-tiden her til aften.

I forvejen er de spanske VM-arrangører i Santander under pres på grund af aflyste sejladser flere dage i træk, og programmet bliver nu endnu mere presset, idet man ikke fik indhentet det forsømte i dag, tværtimod.

49erFX 02_SailingWorlds2014-MICK_530

Når man starter VM med en førsteplads, ja så skal man naturligvis også vise sin glæde. Foto MICK/Sailingpix

Europamestre helt i front

I kvindernes 49erFX åbnede de dobbelte europamestre og ungdomsverdensmestre Ida Marie Baad og Marie Thusgaard VM på overbevisende vis ved at lægge sig helt i front efter placeringer som 1, 2 og 5 i dagens tre sejladser. 

Ida & Marie lavede super starter i alle tre sejladser, og i sidste sejlads kunne man se dem i itotal kontrol i starten, hvor de i 2 minutter i fuld kontrol fastholdt startpositionen ved dommerbåden og lukkede helt af for de andre både. Dét er også noget de har trænet meget.

Dagens sejladser blev sejlet på ”medal race” banen ”La Duna” en meget skiftende vind, både retning og styrke, og de fortalte efter sejladsen, at det var taktisk ganske vanskeligt, og man måtte hele tiden se op og holde øje med, hvor vinden fyldte ind.

De to første sejladser blev sejlet i en NØ-lig vind på 3-6 m/s, mens vinden pludselig skiftede til syd til den sidste sejlads og øgede i styrke til over 10 m/s.

Det andet felt, som nåede to sejladser tidligere på dagen, kom derefter ud igen og fik startet, men vinden forsvandt til sidst helt og sejladsen blev annulleret. I vores artikel tidligere på dagen fortalte vi om hvordan det gik med de to andre danske både i den anden fleet.

Læs også: Godt udlæg i 49erFX da vinden kom

Der er ikke noget samlet resultat, idet de to fleets ikke har sejlet lige mange sejladser.

Tilskuer tribunen var stort set fyldt hele dagen i til alle de fem sejladser for 49erFX, og de fleste tilskuere bliver siddende og ser to sejladser, hvis de afvikles nogenlunde fortløbende.

Finn SailingWorlds2014-MICK-9082_530

SÅDAN - Det er BEMÆRKELSESVÆRDIGT når man efter 2 år laver en 2.-plads i sin første internationale sejlads, og så endda til et VM. Foto MICK/Sailingpix

Høgh’en nr. 2 efter første dag

Som vi skrev tidligere på dagen, så lagde Jonas Høgh ud med en andenplads. Han var første båd rundt om krydsmærket og holdt sig fremme i hele sejladsen, men blev kort før målstregen passeret af europamesteren Giles Scott (GBR).

Giles Scott, som vandt Finn-jollen ved ISAF Worlds 2011, har siden sejlet 10 internationale stævner, hvor han har vundet de 9, heriblandt alle sejladser i år: EM, ISAF World Cup i Miami og Palma, Champions Sailing Cup eventen i Weymouth samt senest Rio test-eventen.

Jonas var foran en stribe topnavne, der har trænet og sejlet uafbrudt siden OL, så det er intet mindre end bemærkelsesværdigt.

Efter sejladsen forsvandt vinden på Finnjollernes bane, og sejlerne måtte siden vente flere timer i deres joller, og der blev ikke flere sejladser i dag.

Læs også: Jonas Høgh chokerer konkurrenterne

Læs også: Motivationen kommer fordi jeg elsker sejlsporten

49er mænd

De tre danske 49er hold kom i gang med en sejlads i dag, men den blev skudt af, og fik derefter ikke sejlet mere i dag. Dermed er der ikke noget samlet resultat, idet den anden fleet har fået afviklet en sejlads mere.

Nacra 17 mix

Nacra 17 klassen kom også i gang i deres to fleets, hvor der blevet sejlet henholdsvis 2 og 1 sejlads.

Alle tre danskere var i den fleet som kun fik gennemført én sejlads og her var placeringerne: nr. 7 Lin Ea Cenholt/Søren Kristensen, nr. 12 Allan Nørregaard/Line just og nr. 13 Anette Viborg/Martin Hjortlund.

Laser Radial kvinder og Laser mænd

Anne-Marie Rindom fik sejlet to sejladser i gold fleet i dag, og præsterer fortsat ikke i top, men laver konstante placeringer, hvilket placerer hende på en 13.-plads, kun 4,5 point fra 10.-pladsen, som giver adgang til medal race. Hun kan kun nå det, hvis klassen når at gennemføre sejladser i morgen, inden de som den første klasse skal sejle medal race på torsdag.

Sarah Gunni som i den indledende serie scorede bl.a. en 1.- og 2.-plads, havde en rigtig off-day med en 57 og tyvstart (BFD). Hun er fortsat meget svingende i sine præstationer og har et alt for lavt bundniveau.

Bedste dansker i Laser mænd er Thorbjørn Schierup som nr. 48, og det ser ud som at han helt har ”tabt pusten” efter at han sikrede Danmark den første OL-nationsplads ved at sejle sig i guld fleet’en.

Læs også: Danmarks første OL-nationsplads sikret

Surfer-plads ved OL nærmer sig
Den 20-årige RS:X-surfer Sebastian Fleischer tog tirsdag et stort skridt i retning af at sikre en dansk nationsplads ved OL. Han fulgte op på sine lovende takter fra de tidligere dage med en 10. plads i dagens enlige sejlads.

Fra en samlet placering som nummer 18 er han sikret kvalifikation til RS:X’ernes guldfelt, der skal sejle videre om nationspladser til OL i Rio. Der er 18 nationspladser i spil. Sebastian Fleischer placerer lige nu Danmark som tiende bedste nation, og sæson målet er klart indenfor rækkevidde.

Se video: Sebastian Fleischer fortæller om sin RS:X satsning

Lærke Buhl-Hansen, som nu ikke har sejlet i to dage, ligger samlet nr. 31 efter de indledende sejladser, og kommer med i Gold Fleet som sidste deltager. Det bliver spændende om hun kan sejle sig frem i Gold Fleet’en og måske nærme sig en OL-nationsplads.

ISAF Worlds 2014 - samlede resultater alle klasser







Kort nyt

Black Friday: Sejlerbogen til særpris – kun i dag

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Utzon spidsgatteren nuttede ”Snuller” - en...

Kort nyt

BÅD 566: Årets store vinterudgave - på gaden nu

Kort nyt

Jules Verne-trofeet: Duel jorden rundt - kampen er i gang

Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder