'FX Girls Zumba' i Santander

Om 2 uger går det løs med verdens største og mest prestigefyldte sejlsportsstævne for de olympiske klasser i Santander, Spanien, der afholdes midt i Olympiaden.

”Santander 2014 ISAF World Sailing Championships” – i daglig tale ”ISAF Worlds” - er verdensmesterskab for samtlige olympiske sejlsportsklasser, dvs. alle OL-klasser har deres VM samme sted og indenfor en kort periode. De første sejladser starter den 12. september.

ISAF Worlds er det største "show vindue" for olympisk sejlsport mellem De Olympiske Lege, og der kommer et stort opbud af medier til eventen, som jo har den fordel i forhold til VM'erne alle andre år, at alle OL-topsejlerne er samlet ét sted - ligesom ved atletik eller svømmr VM.

Mange af vores topsejlere i OL-klasserne har allerede været nede og træne i Santander for at lære farvandet bedre at kende, og flere tager nu hjem i en periode, for derefter at komme tilbage, når stævnet åbner for registrering og målinger.

De danske Europamestre og Ungdomsverdensmestre i 49erFX, Ida Marie Baad og Marie Thustrup er blandt dem der har forberedt sig meget grundigt, og Ida skriver på sin Facebook side:

”Strømmen strømmer rundt - Der er op mod 3,5 meters forskel på høj- og lavvande her i Santander.”

”De meget store mængder vand, der skal flyttes medfører ret meget strøm. Det har vi forsøgt at blive kloge på her i de sidste par dage, hvilket er overraskende svært.”

”Vi mener dog vi har lært et eller andet.”

”Vi har lige en dag tilbage her i Santander, inden vi tager hjem til Århus hvor vi laver de sidste forberedelser op mod VM, der starter om kun 14 dage.”

Team Jena & Katja har også trænet i Santander, og fortæller om morgen programmet som er startet med Zumba sammen med andre FX piger, morgensvømning og klippehop, mens sejlerne venter på, at søbrisen bygger op, og det er tid til at komme på vandet og træne.

ISAF Worlds i Santander er uden sammenligning det vigtigste stævne for Sejlerlandsholdet i 2014, hvilket Dansk Sejlunions Sportschef, Thomas Jacobsen allerede meldte ud tidligt i 2014.

Stævnehjemmeside

 







Kapsejlads

Silverrudder slut: Planlægning for 2021 starter i dag - se...

Kort Nyt

Silverrudder: Meget få vil fuldføre

Kort Nyt

Solo-roer Lia Ditton sætter ny rekord fra USA til Hawaii

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Comfortina 32 - rummelig med attraktiv sejlglæde

Kapsejlads

Silverrudder 2020: Følg din favorit live

Kapsejlads

Vendée Globe: Boss'n viser den frem

Kort Nyt

Klar til Silverrudder for niende gang

Motor

Mercury lancerer fabriksrenoveret motor





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Mercury lancerer fabriksrenoveret motor

Ny udgave af den elektriske båd Eelex 8000

Mercury med nyt "Smart Tow"