Route du Rhum: Først i mål – men får tidsstraf

Endelig havde Alex Thomson gennemført et race uden at smadre båden. Og endda banket hele slænget af franske stjerner, i en af de helt store sejladser. Han kom først i mål i selveste Route du Rhum, med en føring på ca. 150 sømil til nummer to. Det var næsten for godt til at være sandt.

Men så...
Det var det så også. Der var nogle timer tilbage til mål, da Thomson ramte klipperne med sin spektakulære, 60 fods kulfiber-båd til ca. 50 millioner kroner. Forinden havde han krydset Biscaya-bugten i fuld storm, udmanøvreret konkurrenterne med en strategisk og modig genistreg kort efter start – og holdt lokomotivet kørende på fuld damp over hele Atlanterhavet, med en helt kobbel af sultne og meget hurtige franskmænd efter sig.

Toer med knækket foil
Nu skulle han bare lige rundt om Guadeloupe og i mål, som vinder af Route du Rhum 2018. Det ville have været den bedst tænkelige start på marchen mod næste Vendée Globe i 2022, som Thomson brændende ønsker at vinde. Sidst blev han nummer to, efter at have sejlet det meste af vejen med en knækket foil. Så Thomson har noget at have det i.

Ramte en stor ø
Hvis man følger tracket, kan man se at Hugo Boss simpelthen sejlede ind i Guadeloupe. Det var ikke tale om et undersøisk rev langt fra kysten. Båden er stort set sejlet direkte på land. Der er givetvis ikke kommet nogle detaljer ud om forløbet endnu, men det er nærliggende at tænke at Thomson enten har sovet, har haft problemer med bådens manøvrerings-evne, eller har haft svigtende navigations-data. Eller bare været uopmærksom.

Måtte bruge motor
Ulykken skete i mørke, og Thomson måtte tage sejlene ned og starte motoren, for at komme af land. Der skal være forholdsvis omfattende skader på båden, men den kan sejle. Der findes en 'crash box' forrest i båden, så der er ikke alvorlig vandindtrængning. Men både foils, køl og andre dele af båden har fået alvorlige skader. En følgebåd er ude for at eskortere Hugo Boss mod mål, og sørge for sikkerheden. Efter at have kommet fri, har Thomson igen plomberet propelakslen.

Men det er næppe nok.

24-timers tidsstraf

Juryen har allerede besluttet at tildele Alex Thomson en tidsstraf på 24 timer. Det betyder højst sandsynligt at hans sejr ryger på gulvet. Nærmeste konkurrent, Paul Meilhat (SMA) er 150 sømil efter. Men han sejler hurtigt, og hvis han ikke havner i lang vindstille i læ af Guadeloupe, vil han nappe sejren. En døgndistance på 150 sømil er ekstremt lidt for en Open 60.

 

Alex

Den mørke stribe er Alex Thomsons kurs direkte ind på Guadeloupe. Han må næsten have sovet



Seneste nyheder

Forrykt efterspil om OL-afstemning

Mød langtursejlere på Boatshow

Anna Munch nomineret til Årets Fund 2018





★ Artikel

Forrykt efterspil om OL-afstemning

Nyheder

Mød langtursejlere på Boatshow

Kapsejlads

VM i 2021 for H-båd i Struer

Nyheder

Anna Munch nomineret til Årets Fund 2018

Nyheder

DS Talentudvikler kandidat til talentpris

Kort Nyt

YES - Nyt site i luften

Kort Nyt

Lavere afgift – et godt skridt på vejen