Opdateret 16:30. Ingen sejladser idag. Danske stjerner til Match Race i Schweitz

Trine Palludan og Henriette Koch sejler Swiss International Women’s Match lige nu. Samtidig er det den næstesidste kapsejlads i WIM-serien.

Opdateret: Sejlerne har ventet hel dagen på at komme til at sejle, men vinden er udeblevet, så der bliver ingen sejladser idag. Vi håber at vejret bliver lidt mere gustigt i morgen.

Den schweiziske internationale Women’s Match starter i dag, og nogle af verdens bedste kvindelige sejlere har samlet sig i Ascona på Lago Maggiore i Schweitz.
Danmark stiller med de to bedste kvindelige hold vi pt har i øjeblikket, nemlig Team Kattnakken med Trine Palludan ved roret sammen med Lea Richter Vogelius, Line Mørkebjerg Fischer, Ida Hartvig og Joan Wester Hansen. Trine Palludan ligger nr. 5 på World Sailings verdensrangliste.
På Team WOW er det Henriette Kock der styrer slaget, sammen med Trine Bentzen, Lærke Ilsøe Nørgaard, Tine Kjærgaard og Lærke Marie Sørensen.

– Nu er vi i Schweiz for at sejle næste stævne i serien i j/70. Denne gang er vi to danske hold, så det er både hyggeligt og har været godt, at vi har haft nogle at træne mod op til stævnet, fortæller Trine Palludan til Bådmagasinet.

Ærkerivalen, franske Pauline Curtois, der ligger nummer et på verdensranglisten er der selvfølgelig med sit Team: Match in Pink by Normandy Elite Team. Også den 4. rangerende
Marinella Laaksonen fra Finland har fundet vej til søen på toppen af Schweitz.

Repræsentant for værtslandet er skipper Alexa Bezel og hendes Swiss Women Match Racing Team, der i øjeblikket rangerer nr. 14 på ranglisten.

Palludan, Curtois og Laaksonen og deres teams kan også findes øverst på den foreløbige resultattavle i WIM-Seriens 2018 efter sejladserne i Helsinki (Finland), Lysekil (Sverige) og Ekatrinburg (Rusland).

Sejladserne starter i dag, onsdag den 1. november, med Round Robin, hvor alle 12 hold sejler mod hinanden. Det er gennem denne runde og den efterfølgende repechage, at otte hold kvalificerer sig til kvartfinalen. Den store finale, hvor de to bedste hold mødes, er planlagt til lørdag den 3. november.

Vejrudsigten har mildest talt være noget broget med styrtregn og torden, men det skulle bedre sig frem mod finaledagen. Lige nu fortæller Trine Palludan, at der er udsættelse.
– Vinden meget svag, ca. 1-3 sekundmeter, og på en lille bjergsø kan alt vist ske, slutter Trine Palludan.

Om WIM-serien
Women’s International Match Racing Association (WIMRA) blev stiftet i 1996, og er en international sammenslutning af kvindelige sejlere, hvis mission er at udvide og styrke global match racing og fremme mulighederne for konkurrenceminded kvindesejlads på alle niveauer.

WIMRA er ledet af kvinder med den mission, at fremme sportsbegivenheder, kvindesejlads, konkurrence, kvindeligt iværksætteri, globale relationer og kulturelle udvekslinger. WIMRA er for alle kvinder der sejler på alle niveauer. Efter succesen med kvinders match race til OL i 2012 skabte WIMRA den første og eneste professionelle serie for kvinder i 2013 – Women's International Match Racing Series, WIM Series. Trine Palludan ligger nummer to i dem samlede WIM-stilling med franske Pauline Curtois på 1.pladsen.

Deltagerne til Swiss International Women’s Match 2018 er:

  • Pauline Courtois (FRA), Maëlenn Lemaître, Louise Acker, Sophie Faguet – Match in Pink by Normandy Elite Team
  • Marinella Laaksonen (FIN), Daniela Rönnberg, Camilla Cedercreutz, Henna Holopainen, Lisa Gerkman – L2 Match Racing Team
  • Trine Palludan (DEN), Lea Richter Vogelius, Ida Hartvig, Line Mørkebjerg Fischer, Joan Wester Hansen – Team Kattnakken
  • Sanna Häger (SWE), Karin Bäckström, Cecilia Olsson, Klara Häger, Sara Edholm – Stockholm Match Racing Team
  • Margot Vennin (FRA), Marie Zugolaro, Juliette Dubreuil, Adèle Marévéry, Sophonie Affagard – Matchmoiselles by Normandy Elite Team
  • Linnea Floser (SWE), Sandra Sandqvist, Hanna Ericksson, Charlotte Eklund, Ann Johnson – Peregrine Racing
  • Alexa Bezel (SWI), Fiona Testuz, Manon Kivell, Louise Thilo – Swiss Women Match Racing Team
  • Margot Riou (FRA), Clémentine Hilaire, Caroline Vandame, Marion Ledoux, Tiphaine Ragueneau – APCC Women Sailing Team
  • Sanna Mattsson (SWE), Niki Blässar, Therese Berg, Nellie Lindnér – Swedish Women’s Match Racing Team
  • Claire Leroy (FRA), Mathilde Geron, Cassandre Blandin, Sigrid Longeau, Morgane Gautier – Mermaid Sailing Team
  • Henriette Koch (DEN), Trine Bentzen, Lærke Ilsøe Nørgaard, Tine Kjærgaard, Lærke Marie Sørensen – Women On Water (WOW)
  • Laurane Mettraux (FRA), Coraline Jonet, Elodie-Jane Mettraux, Libby Greenhalgh, Nathalie Brugger – ChicaCER

Læs meget mere og se resultater her.



Seneste nyheder

16 havne sammen om nyt turismefremstød

'Livline' fra Esmark til Waterz

To nye konsulentjob ledige i Dansk Sejlunion






Sailing World News