Stelton Cup med originale indslag

En af årets sidste kapsejladser, Stelton Cup arrangeret af Vedbæk Sejlklub bød i år på lidt forskellige muntre indslag. Sejladsen er en distancesejlads for kølbåde, med start fra Vedbæk.

Vejret var lovende til søndagens Stelton Cup i Vedbæk, hvor 96 både deltog i kapsejladsen. De var delt i 16 løb fordelt på fem starter, der sejlede efter hhv. DH og Texel. Vinden var på otte m/sek. fra nord, der faldt til ca. fire ved målgang. Banen var på ca. 24 sømil rundt i Øresund.

Missede topmærket

Ved varselssignalet vises et antal signalflag svarende til mærkernes bogstavbetegnelse. Disse signalflag læst oppefra angiver mærkerne i banen og den rækkefølge, de skal rundes. Det må de to deltagende Swan-både have misforstået, for den ene missede topmærket, opdagede det først noget længere henne i sejladsen, og valgte at udgå. Om det også er tilfældet med den anden Swan ved vi ikke, men de udgik også.

Se fotogalleri fra en super dag ved Stelton Cup på Øresund

MIndre kollison

Et mærke skulle rundes inden målgang, så sejlere skulle gå i mål på halvvind. Det forvirrede besætningen på en X-362, så den kom på gal kurs og ramlede ind i en mindre båd. Den tog sin straf – med en bøjet prædikestol, men tabte en del placeringer på fejltagelsen. Skaderne på begge både var til at overse, så de blev klaret i mindelighed.

stelton cup kollison2018web IMG 1384
Hvad byder man uventede gæster?

Andre originale indslag

En anden båd havde ikke set, at mærket skulle rundes med mærket til styrbord, det kostede også et par pladser.

Og så var der en, der var ved at tabe en af spilergasterne i vandet, da spileren skulle bjerges. Men gasten nøjedes med at få våde tæer.

stelton cup 2018maerkerunding web IMG 1366
Den sorte båd skulle have været styrbord rundt, altså den anden vej sammen med den hvide konkurrent.

Chili con carne og konkurrence

Efter sejladsen var stemningen høj, og der var chili con carne og øl til alle deltagerne. Derefter holdt Michael Ring fra Stelton shore games, en konkurrence i knob og knuder – til vinderen var der to knive og et forskærerbræt. Præmierne var vandrepokaler til vinderne i hvert løb, og Stelton præmier til hver femte båd i hvert løb.

Du kan se alle resultater efter søndagens Stelton Cup her (PDF).



Seneste nyheder

Anna Munch nomineret til Årets Fund 2018

Gang i rygtebørsen - få overblikket her

DS Talentudvikler kandidat til talentpris

YES - Nyt site i luften