Egå Sejlklub vinder optimist hold DM

Lørdag startede med vindstille hvorfor der var udsættelse på land men baneleder og sejlere var alle indstillet på at være klar ligeså snart der kom vind. En svag vind fyldte Faaborg Fjord hvorefter sejlere og baneleder var klar. Baneleder Martin Frislev og resten af baneteamet ydede en formidabel indsats så der hele tiden var to sejladser i gang på banen og der blev gennemført ca. 70 sejladser på 2 dage. Vinden forsvandt dog igen så sejlerne måtte væbne sig med tålmodighed på vandet under endnu en udsættelse og det viste sig at være en klog beslutning. Således blev alle de lyse timer brugt på vandet så de fleste planlagte sejladser lørdag blev gennemført. Sejlerne kom på land lige inden mørket lagde sig over Faaborg.

Søndag blev banelederen nødsaget til at rykke starten en halv time frem således de sejladser der ikke kunne nås lørdag kunne sejles inden holdene igen blev inddelt i nye puljer. Vejret artede sig heldigvis perfekt søndag med sol på Sydfyn og en svag til frisk vind så alle sejlere kunne bruge vinden til denne form for sejlads hvor taktik og manøvre var i højsædet.

IMG 1895

Der var flere utrolige spændende sejladser med måltagningen lige foran havnebadet i Faaborg. Interesserede tilskuer og forældre kunne følge med i sejladserne fra havnebadet og det endte med finalesejlads mellem Hellerup og Egå Sejlklub.

Finalen - kort proces

Finalen var bedst af tre sejladser men Egå Sejlklub sørgerede for at afslutte finalen med 2-0 og var dermed ny danmarksmester i hold sejlads. Holdet bestod af: Nanna Schroll Nørgaard, Nathalie Klug, Konrad Amstrup, Nicklas Holt og Magnus Heegaard.

Bronze sejladsen blev sejlet mellem Sletten bådeklub og Yacht klubben Furesøen hvor Sletten trak sig sejrigt ud og derfor vandt bronze.

Egå Sejlklub har igennem de senere år haft en stærk optimist afdeling og blandet sig i den absolutte top af de individuelle mesterskaber men klubben har ikke siden 1988 vundet det danske hold mesterskab hvorfor det var ekstra stort for både sejlerne og klubben. De skrev sig ind i historien over mange tidligere prominente sejlere som har vundet netop denne titel.

En stor årsag til det flotte resultat var en målrettet træning med Egå Sejlklubs optimist træner Martin Aamann Jessen som i år nu har præsteret at vinde hold NM og hold DM som træner.

Fra deltagerne lyder der en stor tak til Faaborg Sejlklub for et veltilrettelagt stævne hvor det hele klappede og alle følte sig godt tilpas.

IMG 1945



Seneste nyheder

Anna Munch nomineret til Årets Fund 2018

Gang i rygtebørsen - få overblikket her

DS Talentudvikler kandidat til talentpris

YES - Nyt site i luften