Ny singlehandsejlads: Anholt Lone Star om 14 dage

”Satans!” det var Jan Møllers reaktion da han fandt ud af at alle billetterne til Silverrudder 2018 var solgt før han havde nået at tilmelde sig. Han fandt hurtigt ud af at han ikke var alene, og der iblandt de forsmåede var en smule tristhed over ikke at få lov til at lege med.

Men sejlere er jo nogle kreative sjæle, og ud fra en refleksion over hvad der kunne gøre den ’ledige’ weekend bedre, har bestyrelsen i Skandinavisk Singlehandsejler Forening udviklet Anholt Lone Star, og i processen mødt stor velvillighed hos både Anholt Havn og Norddjurs Kommune.Her er der ingen transportsejlads, intet profitmotiv – faktisk er deltagergebyret helt afskaffet!

  •  Kapsejlads direkte fra din hjemhavn – ingen transportsejlads.
  •  Singlehand – du konkurrerer mod dig selv, og tiden.
  •  Samtidig målgang for alle – på Anholt.
  •  Vi giver dig en sømiletid, som bestemmer dit starttidspunkt.
  •  Første båd i havn er vinderen.
  •  Ankomst til Anholt lørdag formiddag, afsejling søndag formiddag.
  •  Hygge og samvær på havnen – ’Folkemøde’
  •  Naturligvis er kapsejladsen ikke fair, til gengæld er den sjov.

Sejlerne starter fra hver deres hjemhavn på et angivet tidspunkt, som i teorien skulle sikre at alle sejlerne mødes i havnehullet på Anholt Havn kl. 10 lørdag morgen d. 8. september. Undervejs i planlægningen er datoen for sejladsen ændret til 7.-9. september.
I løbet af lørdagen vil der være ’folkemøde’ for singlehand-sejlere i Sailor House på Anholt Havn. Folkemødet afsluttes med fællesspisning – og der skulle endda være lidt live-musik.

Søndag morgen sejler deltagerne videre, enten tilbage til hjemhavnen eller videre til Silverruder.

Folkemøde for singlehand-sejlere på Anholt

Tid og Sted: d. 8. september kl. 13:00 I Sailor House, Anholt Havn - Alle er velkomne.
Mød erfarne danske singlehandsejlere, hør om deres erfaringer og få lejlighed til at udveksle ideer med dem. Ideen er at blande oplæg med diskussioner og gennemgang af bådene – så det bliver meget ’hands-on’, og i øjenhøjde.

Indhold: Vi starter med en præsentationsrunde hvor vi alle får lejlighed til præsentere os og fortælle om hvad vi drømmer om, hvad vi mangler og hvad vi kan bidrage med.
Emner som vil blive berørt er (udover de ting som kommer frem i præsentationsrunden):

  • Hvilke sejladser der findes for os, og en lille snak om hver enkelt, naturligvis vil Danmark Rundt Singlehand inshore og offshore også blive præsenteret.
  • Der findes spændende sejladser både i Polen og Sverige som vi lige skal runde også.
  • Fremtidige sejladsideer, eksempelvis om vi skal på eventyr, måske som kapsejladser/ture til eksempelvis Orkney eller Skotland?
  • Singlehand foreningen har en ny sejlads i støbeskeen, den vil blive præsenteret.
  • Sikkerhed – hvordan gør vi vores sejladsform (endnu) sikrere?
  • Shore Crew eller den fine betegnelse ’DPA’ (dedicated person ashore), hvad er vores erfaringer, hvad kan en DPA bidrage med og hvilke kvalifikationer er vigtige.
  • Gennemgang af relevante både, i forskellige størrelses- og prisklasser hvor skipper fortæller om hvorfor han har indrettet båden på netop denne måde.
  • Hvad skal vi gøre til vinter, foredrag i klubberne? Gå hjem til din klub og inspirer aktivitetsudvalget til at sætte singlehand-sejlads på programmet.

Hvis du ikke har mulighed for at sejle i din egen båd til Anholt, så kan vi anbefale færgen fra Grenaa  - koster kun kr. 140 t/r. (afgang fra Grenaa fredag kl. 13 og fra Anholt søndag kl. 12)
Overnatning kan findes her, eller er der sikkert plads på en af bådene.

Du kan stadig nå at være med, skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du har lyst til at være med.



Seneste nyheder

Endelig officielt - Dansk SailGP en realitet

Ib Kunøe - nu eneejer af X-Yachts

Giv en gave der holder






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen