Folkebåde i trængsel. 57 både deltog i det dobbelte danske/tyskemesterskab. Foto: Chriss Grossmann

Kæstel vinder suverænt dobbelt Folkebådsmesterskab

21-08-2018 11:30 Katrine Bertelsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Fælles dansk/tysk Mesterskab i Flensborg var en succes for Søren Kæstel i weekenden, der kunne tage både det tyske og det danske mesterskab med hjem.

Den firedobbelte guldpokalvinder Søren Kæstel fra Hellerup med mandskabet Erik Andersen og Alex Lindegaard vandt efter ni sejladser – med 19 points forspring – suverænt begge titler ved den Internationale Tyske og den nationale Danmarksmesterskab for Folkebåde i Flensborg.

Med i alt fire førstepladser og – bortset fra en 16. plads som fratrækker – kun encifrede placeringer, viste Kæstel og mandskabet deres fremragende bådfart og taktik på den krævende bane på Flensborg Fjorden ved Fahrensodde.

Sølv- og bronzepladser ved det Internationale Tyske Mesterskab vandt mandskaberne fra Kiel med Ulf Kipcke (sølv) og Tommy Müller (bronze). Sølv- og bronzeplaketter ved det nationale Danmarksmesterskab gik til Per Jørgensen og Flemming Palm. Blandt de ti bedste mandskaber var der med fem danske og fem tyske både udlignet mellem de to nationer. Den bedste engelske deltager Simon Osgood (Royal Thames YC) blev nr. 17, Lennart Magnusson (Göteborg) blev som bedste svensker nr. 21.

Folkeboot04 kaestel
Flot dobbelt sejr til Søren Kæstel fra Hellerup med mandskabet Erik Andersen og Alex Lindegaard. Foto: Chriss Grossmann

Deltagerfeltet med 57 både var med fire guldpokalvindere, tre Danmarksmestre og seks tyske mestre i folkebåd spækket med topsejlere fra de to nationer. Konkurrencen var dermed for hård for de lokale både. Kun den dobbelte Tyske Mester og guldpokalvinder fra 1973, Andreas Christiansen (FSC) fra Lyksburg, kunne som nr. 22 placere sig i den første halvdel af feltet.

Forholdene var med vind mellem 3 og 15 m/s og skiftende strøm meget krævende for sejlerne og materiellet. Formændene fra de danske og tyske folkebådsklubber, Ditte Andreasen og Jürgen Breitenbach, som begge selv deltog, viste sig ved sejrsceremonien dog meget tilfredse med stævnet.
– Det var et fint stævne! Sådan et fælles mesterskab, måtte man gerne gentage om nogle år, lød det fra Ditte Andreasen, der roste arrangørene fra Flensborg Yacht Club og Seglervereinigung Flensburg, samt sejlområdet på fjorden.

Stævnet var desuden meget tilskuervenligt. Fra molerne ved lystbådehavnen Fahrensodde kunne tilskuerne følge med i rundingen af topmærket, samt måltagningen af folkebådene. De strikse traffikindskrænkninger ved Twedter Strandweg sørgede for, at trafikproblemer til trods af de ”spændende” vejforhold udeblev.

Se alle resultater her.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer