Bådmagasinets billedgalleri

Vandtemperaturen vil stige i Storebælt

14-08-2018 14:27 Redaktionen
Kilde: Ylvaklubben.dk
Vurderer artiklen
Del artiklen

Korsør Sejlklub lægger i den kommende weekend farvand til et spændende DM for Ylva. Legendariske Leif Persson må føle presset fra mange sider. Mange tidligere, og en enkelt nykåret verdensmester, udfordre top tre.

Med 16 tilmeldte både til årets DM, der foregår i farvandet syd for Korsør, er der lagt op til et brag af en strid om pladserne på podiet. Legendariske Leif Persson, der er forsvarende Danmarksmester, bliver målet for mange af de toptunede Ylvaèr, der har meldt deres ankomst.

Sidste års nr. to Lars Borg, Korsør Sejlklub er på hjemmebane og er stærk favorit, derudover har Frk. 34 fra Roskilde v/ Allan Kloster meddelt, at han i år har den reagerende Danmarksmester, Nordiske Mester og senest nykårede Verdensmester i H-båd, Claus Høj Jensen med.

Vi i Ylvaklubbens bestyrelse ser det som en fjer i hatten og en ”blåstempling” af vores høje sportslige niveau, og i samme åndedrag, så ved vi, at mindst otte andre både kan komme i betragtning til det øverste trin på podiet lørdag aften.

Vi har fået mange nye skarpe ”drenge” i Ylvaklassen inden for de seneste par år. Vi nyder at bådene bliver vedligeholdt, samt at mange erfarende sejlere ”havner” i en Ylva. Da vi har en regel om, at klubben betaler ”entrébilletten” til det første DM, så oplever vi at, når besætningerne har oplevet den ”intime” stemning, så bliver de stabile gengangere.
Leif Persson, Kerteminde, der må betragtes som en Godfather i Ylva-klassen må i år, – med al mulig sandsynlighed føle presset mere end nogen sinde, men vi ved også, at han er mester i at tackle det.

Johnny ”GoGo” Jensen for Sønderborg kommer i topform fra masser af sejladser i Starbåden. Toptunede nr. 44 v/Stig Nielsen, Rungsted ”stemplede ind” allerede sidste år i Nyborg, hvor han blev delt nr. tre.  Sidste år bragede nye Ylva-ejere ind i top fem, og vi ved, at de har trænet som gale op til DM i Korsør. Det handler bl.a. nr. 15 fra Bogø, med Ulrich Raimund og nr. 72 fra Thurø med Anders Staal.  Outsidere til podiet kunne være trofaste Per Brøndum fra Rantzausminde i nr. 86 og den nye bådkonstellation med Renè Villefrance/Flemming Fjord i nr. 37.

Måske skræmmer det nogen at feltet er SÅ stærkt, og derfor er vi bevidste om, og vi vil fastholde linjen – og også fokusere på bredden i fremtiden.  Ud fra princippet om, at hvis der ingen bredde er, så er der heller ikke nogen elite!

Ingen tvivl om at vandet i Storebælt vil blive et par grader varmere på grund af den intensitet, der er lagt op til i Korsør. Vi har i år gjort lidt ekstra for ”bredden” i klassen, (rødvin fra nr. 44 til alle og masser af lodtrækningpræmier) - og efter to år med Super-DM sammen med Scan-cap 99 og BB 10-meter, så ser det ud som om, at vi skal tilbage til vores eget koncept, hvor vi vil fortsætte med at arbejde for at få så mange Ylvaér, som muligt til at samles én gang om året. Nemlig til DM.

Foreløbig tak til Korsør Sejlklub for at få stævnet afviklet på et niveau, hvor mange sejlere gerne vil være med, og allerede nu kan vi afsløre, at Middelfart i 2019 er klar og har sagt ”ja tak” til vores DM næste år. Mød os i øvrigt til en Ylva-snak i Ishøj på den flydende bådudstilling, hvor vi har en flot, ny renoveret Ylva med.

I Ylvaklassen sejler vi mod hinanden, men hygger os med hinanden.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer