Finnjollesejlere til middag hos borgmester

DM Open for Finnjolle sejles i Middelfart den 15. til den 18. august, umiddelbart efter Hempel Sailing World Championships Aarhus. Derfor forventer Finnjolle klubben ikke mange af de helt store navne kommer, men måske nogle af dem vælger at deltage i DM efter dysten i Aarhus.

Ikke desto mindre deltager mange af de gamle og dygtige sejlere, hvor Otto Strandvig anses for at være en af favoritterne (vandt DM i 2017) i selskab med Michaal Staal og Jens Christian Andersen. De tre lokale finnjollesejlere: Martin Mikkelsen, Karsten Svenningsen og Carsten Bach Matthiesen får dermed hård modstand, når Danmarksmesterskaberne i Finnjolle afvikles ved Marinaen i Middelfart.

Gæstfriheden er stor på Fyn, så torsdag aften er alle sejlerne inviteret til rundvisning og tapas hos borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) i Middelfart.

Tidligere verdensmester Thomas Schmid fra Tyskland også meldt sin ankomst, han vandt VM i 1988. Han er nu 59 år. Det er dog ingen hindring at være lidt op i årene, hvilket gennemsnitsalderen for finnjollesejlere også viser.

I alt kommer der 38 Finnjollesejlere. Det er et såkaldt ”åbent mesterskab”, hvilket betyder, at også udlændinge kan deltage. Og 18 af de 38 sejlere kommer således fra Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Der sejles indledende runder torsdag d.16. august og fredag d.17. august. Der sejles på Gamborg Fjord.

Lørdag d. 18. august sejles de afsluttende sejladser lige ud for molen. Her vil publikum kunne følge sejladserne på tæt hold.

Se de tilmeldte sejlere her.



Seneste nyheder

22 sømil uden støj og røg

Copenhagen Boatshow: Melder alt udsolgt






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout