Folkebådene gør klar til årets mesterskab. Her en af favoritterne Søren Kæstel - arkivfoto fra DM 2016.

Folkebådens elite mødes på Flensborg Fjord

Deltagerne skal til arrangement hos det imponerende værft Robbe & Berking - læs magasinartikel om dette fantastiske sted.

18-07-2018 06:23 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

I midten af august logges de bedste sejlere inden for nordisk folkebåd til Fahrensodde, hvor der afholdes dansk/tysk mesterskab for nordisk Folkebåd (IDDM 2018).

Allerede nu er der 55 tilmeldte både til arrangementet, som støttes af Simone Lange (Flensborgs Overborgmester) og Stephanie Loose (Formand for region Syddanmark). Der findes deltagere fra Tyskland, Danmark, Sverige, samt England. Der er navne som Ulf Kipcke, Per Jørgensen, Walther Furthmann, „Holli“ Dietrichsen, Andreas Christansen, John Wulff, Søren Kæstel, Erik Køster tilmeldt og udgør ”who is who” indenfor scenen. 

Der er desuden repræsenteret seks ud af de otte tyske ”Folkeboot Flotten”. Både den aktuelle danske og tyske mester og den aktuelle guldpokal vinder er blandt deltagerne. Desuden mange der rangerer på de forreste pladser på ranglisterne. De fire dage lover spændende kapsejlads foran foreningens hjemhavn i Fahrensodde.

Spændende program på land
Arrangørende inviterer til et åbningsarrangement den 14. augsut i klassikerværftshallen hos Robbe & Berking. Den 17. august er der live musik i Segler Vereinigungs Restaurant i Fahrensodde, og som afsluttende arrangement er der gril fest og overrækkelse af priser og medaljer om lørdagen.

Her på redaktionene glæder vi os naturligvis til at følge årets mesterskab i Folkebåden.

Robbe & Berking - høj klasse

At de tyske arrangører ligefrem har valgt deres åbningsarrangement hos Robbe & Berking gør bestemt ikke dette stævne mindre interessant. Stedet oser af stil klasse, og Bådmagasinet har tidligere skrevet om værftet, som ynder at vedligeholde og restaurere klassiske - som regel, meterbåde.

I december 2016 bragte vi en artikel om dette imponerende og facinerende sted - og i dagens anledning, ja så får du lige serveret denne artikler her (pdf) - har du ikke besøgt stedet, og er på disse kanter, så er det absolut anbefalelsesværdigt. 

Webp.net resizeimage 30

Museet hos Robbe & Berking havde tilbage i 2016/17 en udstilling hvor blandt andet denne skønhed, en Johan Anker 6mR Lady Day, stod udstillet i hovedhallen. En båd som deres skribent faktisk har været så heldig at sejle 6mR EM i Frankrig i, for nogle år tilbage - et imponerende gensyn. Foto: Søren Øverup

Webp.net resizeimage 31

De heldige Folkebåds-sejlere skal til arrangement hos Robbe & Berking. Her et foto tilbage fra deres udstilling i 2016/17. Huset er bestemt et besøg værd. Foto: Søren Øverup

 

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer