Spækhuggerfeltet var med 13 både til start det største løb i AFI Marine 2Star sejladsen 2018. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Ingen overaltvinder til AFI Marine 2star Race 2018

11-06-2018 06:30 Redaktionen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Folkebådene kunne ikke genvinde pokalen, og ingen både nåede i mål inden tidsfristens udløb, i søndagens etape af AFI Marine 2star Race 2018.

Sejlerne blev søndag morgen mødt med vindstille og nordgående strøm, da de stod op efter en særdeles vellykket aften på restaurant Dokken i Ballen. Ved de første starter af de mindre både, ud for Ballen, var der lige præcis vind nok til, at de mindre både kunne snige sig over startlinjen og begive sig sydover mod sydspidsen af Samsø.
Senere forsvandt vinden helt, samtidig med at modstrømmen tog til i styrke. Derfor var der stor frustrationen hos både sejlere og baneleder Niels Bægaard, da de vanskelige forhold gjorde det umuligt for de større både overhovedet at komme over startlinjen, og man derfor var nødt til at annullere fjerde og femte start.
De største både kunne derefter vende snuden direkte mod Århus, uden mulighed for at få gennemført 2. etape af kapsejladsen, AFI Marine 2Star Race 2018.

Lørdagens resultat i første etape blev afgørende

Det blev en lang søndag for alle tilmeldte i AFI Marine 2Star race. Mens flere af de store både som havde fået annulleret deres starter valgte at sejle direkte fra Ballen og til deres hjemhavn, så kæmpede de ca. 75 mindre både som var startet, for at komme i mål inden tidsfristens udløb.

Arrangørerne have lavet en ændring til sejladsbestemmelserne, som gjorde det muligt for dem at afkorte banen, når sejlerne kom til Tunø. Da sejlerne nåede hertil, var der endelig kommet vind igennem, og arrangørerne satsede på at vinden ville holde sig stabil. Kort efter de første både havde passeret Tunø flovede vinden igen, og resten af dagen blev en lang kamp for sejlerne for at nå i mål indenfor tidsfristen.
Selv om arrangørerne gjorde deres, og afkortede banen kort før Aarhus, så lykkedes det ikke at få nogle både i mål på søndagens anden etape af sejladsen inden for tidsfristen. Derfor blev det lørdagens afkortede sejlads, som blev den eneste resultat der talte i det samlede resultat.

Damernes ærespokal fandt ingen vinder

Danmarks ældste kapsejladstrofæ, Damernes ærespokal v/Landsudstillingen fra 1886, fandt ingen vinder. Den amputerede sejlads, og det faktum, at det var umuligt at starte de sidste to starter søndag morgen p.g.a. vindstille og modstrøm medførte, at juryen traf afgørelse om, at vandrepokalen for den samlede overaltsejr ikke kunne uddeles.

En af søndagens største tabere, var måske Kim Haugaard og Joachim Dichmann. De førte efter lørdagen i deres Melges 24, kampen om overaltsejren i AFI Marine 2Star race 2018, og samtidig udtalte Kim Haugaard tidligt søndag aften stor skuffelse over, at han var blevet frarøvet muligheden for at vinde den samlede sejr, da arrangørerne valgte at opgive forsøget på at starte den sidste start.

Han følte sig sikker på, at han i den letdrevne Melges 24 sagtens kunne have kommet over startlinjen ved Ballen, og derefter havde haft en chance for at komme i mål inden for tidsfristen, og hjemføre den gamle vandrepræmie til Nyborg. De svage vindforhold og udsigten til måske slet ikke, at blive taget i mål gjorde da også at mange af deltagerne valgte at udgå, og sejle direkte hjem.

Det var da også en lidt mellemfornøjet stævneleder Kennet Meier-Andersen, som ved præmieoverrækkelsen fortalte, at han ikke kunne mindes, at der havde være så få til stede ved en præmieoverrækkelse til AFI Marine 2Star sejlads.

Læs mere om AFI Marine 2Star Race her.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer