På trods af meget stille vejr, blev der gennemført fire sejladser i Struer.

Meget stille udtagelses -stævne for H-båd

Struer Sejlklub tog i weekenden d. 12.-13. maj imod 27 H-båd’s sejlere fra hele landet, til årets første udtagelsesstævne til H-båd’s VM, der sejles senere på året i Norge.

17-05-2018 06:22 Katrine Bertelsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Allerede fredag begyndte sejlerne at melde deres ankomst, og stemningen var god under middagen, fredag aften i Struer Sejlklub’s lokaler på havnen.

Ingen sejlads lørdag …

Lørdag morgen startede med den traditionelle åbning af stævnet og skippermøde – udsigten var sol – sol og atter sol og ikke megen vind. Det kom til at holde stik hele dagen desværre – det lykkedes at få skudt tre starter i gang – men de to første havde så mange tyvstartende både, at der blev lavet generel tilbagekaldelse og sort flag blev hejst.

Tredje gang var lykkens gang, og en sejlads kom i gang. Den varede desværre kun ca.10 min. så døde vinden fuldstændig. Da klokken blev omkring 16 og intet var sket, blev sejladserne afblæst og sejlerne kom ind til velfortjent moleøl, og en – i dagens anledning – is.

h baad IMG 7823

Selv om der ikke blev gennemført sejladser lørdag, var stemningen i top ved aftenens arrangement.

Men fire sejladser søndag

Lørdag aften blev der afholdt stor festmiddag, og humøret var højt trods det, at der ikke var blevet afviklet en sejlads. Men udsigten for søndagen var mere lovende, og her blev der da også afviklet fire sejladser, da der var tilstrækkelig med vind.

Kl. 16.40 kunne den sejrende båd DEN 570, Dining Ministry fra Brejning Bådklub, med skipper Søren Wissing og besætning Ulrik Kähler og Karsten Svenningsen stille sig øverst på podiet.

Nr. 2 blev DEN 569, www.den569.dk fra Sejlklubben Neptun i Vejle, med skipper Claus Hovgaard og besætning Palle Kock og Janne Lehtonen.

Nr. 3 blev DEN 619, Flammekasterekspressen fra Århus Sejlklub med skipper Thomas Sennels og besætning Mia Krogh, Ellen Kirgegaard og Thomas Hannibal

Alt i alt blev der et godt og velgennemført stævne som Struer Sejlklub kan se tilbage på og håbe på et snarligt gensyn.

h baad IMG 7861 1

De tre besætninger på podiet ved årets første H-båds stævne i Struer.

Kilde: Pressemeddelelse, Struer Sejlklub

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer