Bådmagasinets billedgalleri

Sodebo kom i mål foran nummer to, og kunne juble over sejren. Foto: Sodebo

Første udgave af Ultimed blev en fuser

10-05-2018 07:22 Morten Brandt
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Det blev ikke helt det forventede brag af et show da første udgaven af sejladsen Ultimed løb af stablen i starten af maj. Men der er gode takter og ideer bag konceptet.

Som omtalt her på Bådmagasinet.dk 'titanernes-kamp-akt-1' havde tre af de store Ultim trimaraner første show down på den cirka 900 sømil lang rundstrækning med start og mål i Nice.

Allerede kort efter starten, der gik i meget let vind fik den ene af de tre både Actual Grand-Large Emotion problemer med hydraulikken og måtte udgå.

Undervejs i kapsejladsen var der flere overhalinger og skift i føringen mellem de to tilbageværende både. Det endte imidlertid med Thomas Coville i båden Sodebo var hurtigst, og slog Francis Joyon og besætning i Idec Sport med 57 minutter.

Cykel-mastodont bag Ultimed

Bag konceptet er sammenslutningen af de ultra store trimaraner Ultim Boat og firmaet A.S.O., der mest af alt er kendt som ejerne af en stribe cykelløb blandt andre Tour de France. Financieringen var primært hentet fra venue-sponsorer fra byen Nice til regionen Provence.

Og konceptet ér faktisk nyt for de store både: To omgange på rundstrækningen fra Nice over Marseille, til Sardinien forbi Korsika tilbage til Nice, hvilket er set før. Det nye bestod i, at der på ruten er rundingsmærker helt tæt på land ved Marseille, Capo Spartivento som er Sardiniens sydspids, Porto Vecchio tæt på Korsika og ved Nice. Banemærkerne tjener to formål. Dels at synliggøre bådene in real life for tilskuere på land og dels at åbne løbet med masser af muligheder for comeback når vinden dør tæt under land.

Næste gang det for alvor går løs mellem de store trimaraner er når Route du Rhum starter til november. Inden da mødes nogle af dem til en sprint, når Round the Island, der går rundt Isle of Wight i Sydengland, starter 7. juli.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer