Bacardi Cup: Schönherr sluttede pænt af

Bacadi Cup sluttede af i noget nær optimalt sejlervejr. Med 7-9 m/s og ikke alt for store bølger, havde sejlerne nok en af de bedste dage i ugen der gik.

Det var en Bacardi Cup med alle de helt store Star-navne i mere end én forstand, og top-10 var da også spækket med Guld-stjerner, den du må sejle med når du er tidligere verdensmester. Hele syv af slagsen fordelte sig på de første 10 pladser i det 72 båds store felt.

Melleby, verdensmestren fra VM tilbage i 2017 som blev afholdt med Troense som vært, holdt ikke hjem. Han førte det meste af ugen, men da det hele spidsede til, trak italienren Diego Negri med Sergieo Lambertenghi det længste strå.

Når man lige lader øjenene løber ned over top-10, så skal jeg love for det er Stars over alle Stars som tog for sig af retterne på præmiebordet i Miami.

Danske Jørgen Schönherr med Jan Eli Gravad havde en pæn debut i Starbåden, og sluttede på en hæderlig 29. plads.

Top-10

1. Diego Negri / Sergio Lambertenghi, ITA, 14 point
2. Robert Scheidt / Brian Fatih, BRA, 16
3. Eivind Melleby / Joshua Revkin, NOR, 22
4. Lars Grael / Samuel Goncalves, BRA, 24
5. Paul Cayard / Mark Strube, USA, 24
6. Eric Doyle / Payson Infelise , USA, 28
7. Iain Percy / Anders Ekstrom, GBR, 28.4
8. Xavier Rohart / Sebastien Guidoux, FRA, 33
9. Luke Lawrence / Pedro Trouche, USA, 47
10. Jack Jennings / Frithjof Kleen, USA, 51
----

29. Jørgen Schönherr / Jan Eli Gravad 140

Link til den samlede resultatliste her 



Seneste nyheder

Uddannelse på Georg Stage

Når mænd får nok – af hinanden

Markert fremlægger DS' nye strategi