Den bedste Sydney Hobart 'ever'

31-12-2017 07:32 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Den 73. Udgave af Rolex Sydney Hobart er en, som vil fylde en smule mere i historiebøgerne end de foregående 72 udgaver af slagsen.

Tilbage i 2016 satte Perpetual Loyal en rekord som af mange eksperter blev spået en lang leve tid. Den holdt lige nøjagtig ét år! Ny rekord her i 2017, og der er ikke bare tale om få minutter. Der blev skåret adskillige timer af en rekord, som sidste år gav genlyd, og hele fem både kom faktisk i mål under Perpetuals gamle tid, ganske imponerende. 1 døgn, 9 timer, 15 minutter og 24 sekunder - altså over fire timer under 2016 tiden. 

Vundet ved hjælp af protest

Et andet kapitel til dette års historieskrivning, handler om den måde Line Honours blev vundet på. Fire ’kæmper’ var udråbt som favoritter. Comanche, Wild Oats XI, Infotrack og Black Jack – de to førstnævnte, nok lidt mere favorit end de to sidste. Det gik som forudsagt. Comanche ville buldre af sted ned langs Australiens kyst på vej mod Hobart, med Wild Oats XI i hælene – ville Comanches forspring være stort nok til at holde Wild Oats XI bag sig?

Det var det ikke. De fleste læsere kender fortællingen, Wild Oats XI sejlede umiddelbart efter starten med hovedet under armen. De lavede en tåbelig fejl, vendte for tæt på Comanche som de valgt at ignorere – de valgte altså ikke at tage deres straf (720 graders vending, red.) – men så måtte den internationale jury træde til. Bom – én times tillægstid, og så kunne Comanche løfte pokalen og udråbt som Line Honours vinder i stedet for Wild Oats XI der faktisk kom først!

Den reelle vinder

Dette er alt den halløj som omgiver den ære at komme først. Men det er nede bag i feltet at vi altid finder den reelle vinder af sejladsen, og i år blev det Ichi Ban, som faktisk betyder ’Nummer 1’ på Japansk. Ichi Ban, ejet af præsidenten for 'Australien Sailing' Matt Allen, kom i mål som nummer otte med sejladstiden 1 døgn, 19 timer 10 minutter og 20 sekunder - altså ca. 10 timer efter Comanche. Ichi Ban er en 'ombygget' TP52'er - en optimeret TP52'er med anden rig. 

Det kan være svært at få medietid, efter røgen har lagt sig bag de store Maxi-racere, så her får du lige lov til at nyde en lille video, men den der kan kalde sig vinder af Sydney Hobart 2017.

Alt det andet handler jo bare om Line Honours...

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer