Perpetual Loyal satte en imponerende rekord sidste år, hvor den 100 fods store maxi-racer kom først til Hobart.

Superlativerne står i kø når talen falder på Rolex Sydney Hobart

21-11-2017 13:59 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Her på redaktionen ved vi godt der stadig er et lille stykke tid til årets Sydney Hobart, men tiden - hvor man næsten ikke kan vente, nærmer sig også.

Derfor, nyd lige denne her promotionsvideo, om en af de helt store klassikere, en sejlads som vi her på Bådmagasinet er 'big fan' af.

Nokia rekord

Det var jo sejladsen som danske Nokia tilbage i 1999 deltog i, og nappede ikke mindre end Line Honours - vildt imponerende af et dansk team. Tænk bare at få tanke - pakke båden sammen, få den om på den anden side af jorden, og så komme først! Ikke nok med de kom først, Nokia teamet satte minsandten også rekord, som på det tidspunkt lød på 1 døgn, 19 timer, 48 minutter og 2 sekunder, kun en time foran båden Brindabella - det må have været neglebidende spændende...

Tilbage i 2012 'stjal' den legendariske Wild Oats XI Nokias rekord med tiden 1 døgn 18 timer, 23 timer og 12 sekunder, og havde rekorden frem til sidste år, hvor Anthony Bells 100 fods maxi Perpetual Loyal smadrede alt og alle ved at gennemsejle de 628 sømil på kun 1 døgn 13 timer, 31 minutter og 20 sekunder. Imponerende 6 timer+ hurtigere end Nokia på 60 fod, gjorde det tilbage i 1999.

Boxing day

Vi glæder os helt vildt til 'Boxing day' - den 26. december. Indtil da, må vi nøjes med at nyde nedenstående video - men vi kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Sejladsen sælges også rigtig godt. Hør hvordan superlativerne nærmest vælter over hinanden, 'Unpredictable' - 'Magnificent' - 'Majestic' og 'Passion'- sejlads. Ord som godt kunne oversættes, men vi sætter vores lid til forståelsen er til stede.

Nyd gerne med...

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

Læs flere nyheder - klik her.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer