Smukke meterbåde på Sundet

Kongelig Dansk Yachtklub har nærmest ikke en ledig stund i kapsejladskalenderen i deres jubilæumsår, hvor de fejrer, at klubben fylder 150 år. Netop nu er de smukke og klassiske meterbåde samlet til Wessel og Vett Cup. 12 meter, 8 meter og 5.5 meter både mødes i denne uge på Øresund for at kæmpe om et Verdensmesterskab, et Europamesterskab og Baltic Cup.

IMG 0606

Man kommer ikke udenom, at disse både er meget smukke at se på. Foto: Per Heegaard.

Sejladserne startede i går onsdag, og de varer frem til søndag, hvor der afsluttes med en distancekapsejlads ind til Københavns Havn. Det kan anbefales at tage et smut forbi Skovshoved Havn, hvor de smukke både kan opleves, når de altså ikke er på vandet for sejle kapsejlads.

IMG 0691

Der var ok med vind på Sundet i går. Foto: Per Heegaard.

5.5 meter bådene dyster først om Scandinavian Gold Cup senere om VM (fra den 22.-26. august 2016), mens 8 meter båden sejler om Europamesterskabet. De lidt større, men imponerende 12 meter både, dyster om Baltic Cup.

Bo Selko, Rasmus Knude og Michael Petersen sejler med i 5.5 meter klassen, hvor de indtager en 1. plads efter to sejladser. I 8 meter klassen deltager en dansk båd med skipper Jesper Feldt - efter to sejladser ligger den danske 8 meter sidst med to placeringer som nummer 15 og 14. I 12 meter klassen finder vi danske både som Vanity V med skipper Bjørn Westergaard, Thea med skipper Jacob Holst og VIM med skipper Patrick Howaldt - deres første gældende sejlads er scheduleret til senere i dag.

Bådmagasinets fotograf Per Heegaard var i går på Øresund, hvor han skud disse flotte fotos af bådene. Se dem her.



Seneste nyheder

Brug båden som sommerhus

Sejltur til verdens ende

Nye ladere fra CTEK til mindre motorbåde

Vask af dit tovværk