Kongelig Norsk Seilforening inviterer danske sejlere til Færderseilasen

Kongelig Norsk Seilforening indbyder de danske sejlere til Skandinaviens største regatta, kendt som Fæderseilasen. Startskuddet for sejladsen går den 10. juni 2016, og i år bliver det for 69. gang. Der startes ud for Aker Brygge i Oslo, og målstregen ligger ud for Horten. Deltagerne kan vælge mellem tre forskellige baner, hvilket betyder, at de største både i feltet runder Færder Fyr på vejen, hvor distancen er på 83 sømil.

Det specielle ved Færderseilasen er, at kongelige konkurrerer side om side med småbørnsfamilier. Men en af de største oplevelser for deltagerne er den smukke norske natur, man kan opleve ved at sejle på Oslo Fjorden. Deltagerne sejler i alt fra små turbåde til toptunnet regattabåde med professionelle besætninger.

Færdern start i Oslo

Færderseilasen starter ved Aker Brygge i Oslo. Foto: KNS.

Nyt koncept er allerede en succes

Arrangørerne har i år lavet et nyt tiltag, der gerne skulle tiltrække endnu flere sejlere til den populære kapsejlads. Den nye klasse har fået navnet: TurGlede eller på dansk: TurGlæde. Færder TurGlede er en helt speciel klasse, hvor deltagerne slipper for den, efter manges mening, trange og frygtede "glasfiber" start inde ved Aker Brygge.

Linn Krogh Hansen, der er kommunikationsansvar i KNS, uddyber: "Du kan starte, når du har lyst indenfor et begrænset tidsinterval mellem fredag morgen eller fredag aften. Man får tildelt en tracker, som man skal aktivere, når man starter. Den registrerer så start og målgang. Tiden, som registeres af trackeren, danner baggrund for ens placering".

TurGlede klasse sejler også efter lidt andre og enklere regler end de ordinære klasser. Man kan helt enkelt sejle direkte med kurs mod Horten.

Mange sejlere har taget positivt imod det nye tiltag TurGlede. "Vi har allerede registreret 22 deltagere i klassen, og det er langt over vores forventninger", fortæller Linn Krogh Hansen. Den første der tilmeldte sig det nye koncept, var Hans og Anbjørg Moan i båden "Aqua", der er en otte år gammel Beneteau Oceanis 40. "Det, at vi kan starte tidligt om morgenen og nyde hele dagen med gode venner, uden at præstrationsniveauet lægges for højt, er en vigtig faktor for os".

Tilmelding til Færderseilasen

Færderseilasen på Facebook

 








Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen