Hestbæk fortæller om dramatisk afslutningsdag

SAP Extreme Sailing Teams coach, Mikael Hestbæk fortæller på facebook mere om baggrunden for, at det danske hold kun sluttede på tredjepladsen i Hamburg.

Lørdag kæntrede SAP holdet i 19. sejlads, og søndagen blev lige så dramatisk med kollisioner, tyvstart og meget mere.

Mikael Hestbæk fortæller:

"Så er vi færdige med ACT 5 i Extreme Sailing Series og for dem af jer der følger holdet og måske undrer sig over drengene "kun" slutter på en 3. plads kommer lige her en forklaring som ikke fremgår af de tørre facts på en resultat liste som kun består af tal lagt sammen til en totalsum.

SAP Extreme Sailing Team havde en dag hvor stort set alle odds var imod dem.

Første sejlds bliver de lukket ude over linjen og ligger sidst, men får kæmet sig op som 4er i mål. Næste sejlads laver de en skudstart men bliver kaldt over af dommeren fordi der lige op af ham ligger en båd der er for tidligt over. Jeg ligger i den anden ende af linjen og filmer og kan se de ikke er ovre. Drengene må tilbage og starte om og bliver alligevel 3er i mål, de sejlede som en raket.

SAP and GAC pindar in collission Tristan Stedman_529

Kollisionen mellem SAP holdet og GAC Pindar. Foto Tristan Stedman

3. sejlads bliver de sejlet ned af GAC som efter min mening sagtens kunne have undgået at torpedere dem (se billede). Denne ret voldsomme kollision slår hul i vores båd to stæder samt ødelægger agterkanten af styrbord sværd. Det ene hul i skrovet er en stor revne på ca 10x2 cm.

Når man står med ryggen mod muren med en båd der tager vand ind og må lænses for flere hundred liter vand mellem sejladserne og så alligevel formår at kæmpe og sejle en 3. plads hjem under så meget pres, så er man sku' et sandt vinderhold.

Se det fremgår ikke af en kedelig resultatliste.

Skide godt kæmpet af SAP Extreme sailing team. I er en fornøjelse at arbejde med!"

Efter tredjepladsen på Elben i Hamburg, ligger SAP Extreme Sailing Team fortsat nr. to i serien, tre point efter det førende hold The Wave, Muscat.

Læs også: Det blev ikke Team SAP's dag i Hamburg



Seneste nyheder




America's Cup

Prada Cup i gang: Sir Ben rejser sig fra asken

Vendée Globe

Boris Herrmann på podiet?

America's Cup

Prada Cup Live: Hvem skal udfordre Team NZL i America Cup?

Kort nyt

Ro-konkurrencen Talisker Whisky Atlantic Challenge: Ny...

Motor

To nye fra Sealine programmet i 2021

Kapsejlads

Vegvisir ude af Guldborgsund - ny værtsby på vej

Kapsejlads

VM H-båd: Struer sejlklub sikrer med corona taskforce





Udvalgte artikler *