SAP holdet – med Christian Kamp – sejler i Istanbul

Extreme 40 flåden mødes de kommende dage den 11.-14. september i Istanbul, hvor den historiske by er værter for de 11 internationale teams, samt også en tyrkisk båd. Den kæmpestore by, som både ligger i Europa og Asien, på begge sider af Bosphorus Strædet er scenen for det tredje sidste Act på Extreme Sailing Series tour’en – de sidste to bliver Nice og Sydney.

Presset stiger på holdene, ikke mindst på SAP Extreme Sailing Team, der efter fem Acts ligger nr. 8 med 18 point blandt de 11 faste hold på tour’en. En topplacering denne gang kan bringe holdet frem igen samlet, men med endnu en sekundær placering, kan det måske blive vanskeligt at slutte sæsonen i den bedste halvdel af feltet.

Alinghi og The Wave, Muscat er ”stukket af” i front med henholdsvis 47 og 45 point, og med tre stævner igen, så er de uden for rækkevidde for SAP holdet, idet der sejles om samlet 40 point i de tre resterende stævner.

Christian Kamp 528

Istanbul er et fantastisk sted at sejle

Istanbul er perfekt til Stadium Sailing, da det er muligt at sejle i hjertet af den ikoniske by ved Marmaris Havet, inklusive et morgen race på Bosphorus. For dem der har sejlet i Istanbul tidligere er det et af højdepunkterne i 2014, og Rasmus Køstner siger herom:

”Istanbul bliver et fantastisk sted at sejle. Vi sejlede der det første år i vores kampagne, og jeg kunne rigtigt godt lide banen lige ud for den Blå Moske.”

Besætningen på SAP Extreme Sailing Team i Istanbul, der for første gang også inkluderer Christian Kamp fra Artemis Racing AC-projektet, er:

  • Rorsmand: Jes Gram-Hansen (DEN)
  • Taktiker: Rasmus Køstner (DEN)
  • Trimmer: Christian Kamp (DEN)
  • Trimmer: Thierry Douillard (FRA)
  • Bowman: Brad Farrand (NZL)

Bådmagasinet mødte Rasmus Køster i slutningen af sidste uge, da han var på SAP kontoret i København til et arrangement, hvor man talte om udnyttelse af sponsoratet i Danmark, og hvordan sejlsporten kan gøres interessant for et større publikum og fan skare. I SAP bygningen vises video og præsentationer på det interne TV, så alle medarbejderne har kendskab til sponsoratet og holdets aktiviteter. Som udgangspunkt er det et globalt sponsorat, men der også ideer om at bruge det mere offensivt i Danmark.

Holdet har netop også tegnet en kontrakt med Adidas Sailing, og skal bruge deres tekniske fodtøj i serien, nemlig de nye ”adidas gr01 Grinder shoes”.

Rasmus Køstner 528

Vi ønsker at bidrage til dansk sejlsport

Rasmus Køstner tilføjer om projektets muligheder i Danmark:

”Vi ser også vores projekt i dansk sejlsport, som en mulighed for at unge sejlere kan komme ud i den mere professionelle sejlerverden og lære noget, samt begynde at etablere netværker. Det er ikke nemt for danske sejlere, men vi kan tilbyde dem en mulighed for at blive inspireret. Vi har glædet os over, at Nicolai Sehested og Peter Wibroe har været en del af vores projekt, og vi havde senest i Kiel, Joachim Aschenbrenner med på gæsteprogrammet.”

”Hvis Danmark skal udvikle sig som sejlsportsnation, så er det ikke nok, at man fokuserer primært på det olympiske. Vi bliver nødt til at få startet en proces, som kan lægge grunden til, at der også er en karriere for unge danske sejlere efter OL-klasserne, match race eller lignende.”

”Vi bør kigge meget mere på Team New Zealand, som indeholder mange facetter blandt andet professionel sport, industri, oplæring, brand, uddannelsesprogrammer mv. Vi er efter min mening nødt til at blive inspireret af en forretningsmodel, det skal være kommercielt drevet, mere tilgængeligt og mere åbent. Og fyrtårnene skal være Americas Cup samt Volvo Ocean Race.”

Udover muligheden for at sejle med på SAP holdet, har Nicolai Sehested, Peter Wibroe og Joachim Aschenbrenner i høj grad også selv skabt starten på en international sejlsports karriere gennem match race, hvor sejlerne i løbet af en årrække har sejlet sig op i top 10 på ISAF verdensranglisten.

SAP Run Better 533

Vi skal performe med mere kontinuitet

Rasmus, tilbage til SAP holdets præstationer, hvad skal der til, for at I kommer tættere på podiet i Extreme Sailing series?

”Vi har fortsat et mål om at komme på podiet, men det bliver vanskeligt i år. Vi mangler klart noget kontinuitet, men vi lærer stadig og finder yderligere muligheder for performance forbedringer i nogle situationer. Andre gange lykkes det ikke for os, blandt andet har vi en gang imellem udfordringer i starterne, som er ekstremt vigtige i de korte sejladser. Vi arbejder på endnu bedre at forstå dynamikken i reach starterne. Vi skal blandt andet lære at kende grænserne for, hvornår vi skal lade være at kæmpe indædt, og måske holde lidt igen for eksempel før første mærke, og derved bedre udnytte en defensiv

”Vi skal også blive bedre til at komme ud af kritiske situationer, så vi ikke bliver fanget i låste situationer. Vi har det oftest også sværest på de mere kompakte baner med skiftende vind, hvorimod vi i år har været markant bedre på de større baner, hvor vi i højere grad får gavn af vores gode speed.”

”Vi havde et par rigtige dårlige stævner i Singapore og Qingdao, hvilket har kostet meget i det samlede resultat. Vi håber at kunne leve op til vores egne forventninger i Istanbul og de to næste stævner, således at vi kan få en god slutning på denne sæson.”

”Vi sejlede som bekendt M32 Cup i København, og vi arbejder lige for øjeblikket på at etablere en parallel platform, som kan skabe mere kontinuitet i vores træning, men et M32 projekt skal selvfølgelig være kommercielt rentabelt for os i sammenhæng med SAP projektet.”

Extreme Sailing Series webside

SAP Extreme Sailing Team webside

 



Seneste nyheder




Kort Nyt

Gode tips og råd, når båden skal på land

★ Test af motorbåd

★ Smartliner Fisher 23 - Designet til lystfiskeren

Kapsejlads

Sejlerlandsholdet klar til EM i 49er - 49erFX og Nacra - men...

Bådudstillinger

Vi ses på BoatShow.fr

Kort Nyt

Jules Verne trofæet: Hvem kommer under 40 døgn? Se video

Kort Nyt

Dansk Søredningsselskab: Station nummer 12 hejser flaget

Kapsejlads

Nyt ambitiøst 49er team går efter OL 2024

Surf

Udsat Waterz stævne afvikles start oktober

Kort Nyt

Tyske sejlere angrebet af pirater nær Spanien

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Luffe 58 - Trimmes med knapper





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Mercury lancerer fabriksrenoveret motor

Ny udgave af den elektriske båd Eelex 8000

Mercury med nyt "Smart Tow"