Én uge til det afgøres på Bermuda

Om en uge starter kvalifikationssejladserne om deltagelse i Red Bull Youth America’s Cup finalen. Youth Vikings Denmark har netop afsluttet en god træningsperiode på Bermuda.

Fra den 28. maj til den 3. juni 2017 trænede de seks hold, der udgør gruppe A i de smukke bugter, der danner Great og Little Sound på Bermuda. Vejret var flot stort set hele ugen, og Youth Vikings Denmark fik derfor rigtig mange værdifulde timer ind under huden som hold.

Første træningsdag var med perfekt, 12-14 knob og fuldstændig fladt vand. De unge vikinger fik hurtigt båden op på foilene og kom afsted med cirka 50 km/t.

AC

Der er blevet logget værdifulde erfaringer forud for Red Bull Youth America's Cup, hvor Danmark stiller med et hold. Foto: Martin Hjortlund Christensen.

De næste dage blev holdet udfordret i stort set alle tænkelige forhold, især i den lette vind præsterede danskerne rigtig godt i forhold til de andre besætninger. På grund af nogle skift i rollerne var præstationerne i kraftigere vind lettere ustabile, men til gengæld viste holdet en god håndtering af båden i forhold hvor to andre besætninger som kæntrede.

Nu er to sejlere og træner Michael Hestbæk taget tilbage til Danmark, mens de sidste fem sejlere udforsker øen og forbereder sig på den kommende præstation.



Seneste nyheder

Vand ovenfra kan ødelægge en båd

I isolation på Martinique

Kommer der vind i sejlene, igen?






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen