49er: OL guldvinder Jonas Warrer takker af - gense dramatisk video

Related Articles: Det bliver ikke større, basta, Er den gyldne danske 49er æra ved at slutte?

Jonas Warrer har sejlet sit sidste (seriøse) stævne om bord på en 49’er, og efterlader pladsen hos Jakob Precht til Frederik Rask, som efter i dag danner nyt ambitiøst 49er par. 

Skrev historie
Jonas Warrer bar Dannebrog ind på stadion i Tokyo 2020 (2021, red.) - han var lysår foran nummer to, men sejlede til et forkert mærke i første sejlads ved OL i Rio 2016, været gennem drabelige udtagelses-serier som førte til bog-udgivelsen 'Kurs mod guld' - og meget meget andet.

Men, det hele er småting i forhold til den oplevelse som Jonas var hovedperson i, tilbage ved OL i Beijing 2008.

De fleste læsere af Baadmagasinet.dk - husker med stor sandsynlighed, den grå og våde mandag i Beijing for lidt over 13 år siden. Der blev ganske enkelt skrevet, ikke kun dansk sejlsports historie, men også Olympisk historie, da Warrer/Kirke ‘lånte’ den Kroatiske 49er, og gennemførte Medal Race, for efter lange protestmøde(r) at vinde OL guld. 

På Sejlerlandsholdets Facebook side kan vi læse følgende ‘afskedstale’ til Jonas:

På helt udramatisk vis går vores OL 49er-besætning med Jonas Warrer og Jakob Precht hver til sit. Det har været en fornøjelse at se, hvordan makkerskabet mellem de to er vokset gennem årene. De har været en kæmpe inspiration for mange unge sejlere og har gang på gang vist os, hvorfor sejlsport er verdens fedeste sport! 

Alt det bedste herfra til Jonas, der skal videre mod nye horisonter og eventyr. Tak for uforglemmelige oplevelser gennem tre årtier. OL-guldet med Martin Kirketerp i 2008 hører til blandt de mest dramatiske kapitler i den danske idrætshistorie. Den knækkede mast og det nervepirrende-og-neglebidende efterspil på land gav genklang i hele Danmark. 

Fire år senere blev det til en OL-fjerdeplads med Christian Peter Lübeck i 49eren i Rio, og nu en 5. plads med Jakob Precht i Japan. Læg hertil masser af topplaceringer til World Cups og andre store internationale stævner. Selvom Jonas Warrer siger farvel til 49eren, er sejlglæden heldigvis forsat intakt. Vi glæder os til at se, hvor den bringer dig hen fremover

 Jakob, derimod, sejlere videre i 49eren. Sammen med Frederik Rask har han dannet en ny besætning og har sat jagten ind på en ny OL-kampagne frem mod Paris2024. Vi glæder os i den grad til at følge dig i den nye konstellation!

Et billede siger mere end 1.000 ord - hvorfor ikke gense den dramatiske situation - her på redaktionen kan vi stadig på kuldegysninger over disse historiske minutter, som man nok aldrig i livet havde forestillet sig, kunne finde sted. 







Kort nyt

Er DIF og DRs legende-kåring useriøs?

Kort nyt

På Værftsmuseet kan du bygge skibe i efterårsferien

SailGP

SailGP: Highlights fra den vildeste weekend 'ever'

★ Artikel

★ Kinesisk statsstøtte til World Sailing ?

Kort nyt

Finn 'Beton' modtager den største hæder i dansk sejlsport

★ Interview & Portræt

★ Hvor der er vilje er der (faktisk!) vej

Kort nyt

Raymarine - nu med mere skarphed og kontrol





Udvalgte artikler *