Knarr DM: Suveræne Søderlund sejrede

Tre prikker ud af seks mulige, i en svær weekend rent vejrmæssigt - taler sit tydelige sprog. Henrik Søderlund viste hvordan en Knarr skulle styres rundt på banen ud for Skovshoved. 

Et imponerende stort felt med hele 34 deltagende Knarr, dystede nemlig om DS-DM medaljerne med Skovshoved Sejlklub som vært.

På trods af det meget skiftende vejr -  lige fra manglende vind til kraftige regnbyger, så fik baneleder Christian Lerche gennemført i alt seks sejladser.

På land var der hyggestemning blandt Knarr-sejlerne - både lørdag og søndag startede dagen med flaghejsning og kanonsalut, med efterfølgende morgenmad - og om eftermiddagen med fadøl fra Finns fantastiske pop-up vogn.

Medaljefordelingen:

Guldmedaljer til Henrik Søderlund, Peter Gorm Christiansen og Kim Søderlund

Sølvmedaljer til Lars Gottfredsen, Anders Fisker, Jesper Kjer (lørdag) og Kasper Bonnevie (søndag).

Bronze-medaljerne gik til Rasmus Fredsted, Thomas Schmidt og Jesper Parving

Øvrige resultater her. (eksternt link, red.)

knarrfelt

Hele 34 tilmeldte til Knarr DM er ganske imponerende. Klasse oplever tilgang, hvor nye 'unge' sejlere begynder at blande sig i toppen af feltet. Foto: Claus Berthelsen, SKS







Kapsejlads

Round Denmark Race har sat dato på eventet

Kort nyt

Er DIF og DRs legende-kåring useriøs?

Kort nyt

På Værftsmuseet kan du bygge skibe i efterårsferien

SailGP

SailGP: Highlights fra den vildeste weekend 'ever'

★ Artikel

★ Kinesisk statsstøtte til World Sailing ?

Kort nyt

Finn 'Beton' modtager den største hæder i dansk sejlsport

★ Interview & Portræt

★ Hvor der er vilje er der (faktisk!) vej





Udvalgte artikler *