U-DM Europajolle: Jysk dominans - men sjællandske talenter presser sig på

Fra den danske Europajolle-klasses skribent Kenneth Bøggild, har vi modtaget denne fyldige beretning, fra et super veloverstået ungdoms DM.

Fredericia sejlklub var i den netop overstået weekenden værter for det store Ungdoms DM. Mere end 200 ungdomsjoller, var samlet, og over 50 frivillige fra Fredericia, Skærbæk, Middelfart og Strib sejlklub sikrede at alt fungerede på land og vand.

Europajolle feltet talte 42 startede joller. Dette holdt op mod at der til klassens nyligt afviklede DIF-DM var næsten samme antal joller, viser fint - at jollen har fået godt fat i ungdomssejlerne.

Danske Sejlunion var stærkt repræsenteret i klassen ved Talent & Ungdomslandsholdtræner Jan Christiansen som banecoach. Jan startede stævnet med et samlet kollektivt skippermøde, og var hele stævnet igennem en særdeles aktiv træner for alle sejlerne.

Præget af den lette
Sejladserne på stævnets første dag var præget af let vind, og hyppige vindskift. Ligeledes betød den kraftige nordgående strøm, at styrbord side af banen var kraftig favoriseret. Det skulle dog hurtig vise sig, at der i feltet var nogle som kendte til de lokale forhold, og som siden senior DM har brugt timer i E-jollen.

Andreas Svensson, Skærbæk Sejlklub, Oscar Thule, Fredericia Sejlklub og Casper Fink, Sønderborg Yacht-Club viste imponerende styrke. De tre sejlere dominerede toppen, og fordelte første dagens fire første pladser mellem sig, samt var i alle øvrige sejladser indenfor top 5.

Hos pigerne var det Karoline Kiel, Kaløvig Baadelaug som for alvor havde fart i jollen, som ledte pige feltet an, forfulgt af Alisa Marchenko, Skovshoved Sejlklub. Og den helt nye sejler Marie Maier, Fredericia Sejlklub viste positive takter i den lette vind, på stævnets første dag.

Sejlerne blev sendt på land, i en let opfriske vind efter fire af de planlagte fem sejladser, dette da baneledelsen vurderede at forholdene havde været rigelig strabadserende, og med en vejrudsigt for anden dagen som sagde mere vind, så blev beslutningen af fire sejladser var nok for første dagen.

På dag to blev sejlerne mødt af herlig opfriskende vind, fortsat fra syd, og med nordgående strøm. Baneledelsen havde valgt at lægge banen lidt længere ud, hvad betød at den klare styrbord fordel var mindre udtalt, da strømmen nu var rimelig ens ud over banen, og fortsat kraftig.

Sejladserne blev startet under signalflaget ”Oscar” da vinden lige havde sneget sig over de fastsatte 12 knob, og derved fri pump på de åbne kurser.

I den opfriskende vind kom jollen for alvor til sin ret, ikke mindst på læns, hvor den fri pump betød at sejlerne kunne arbejde maksimalt for at få båden op at plane. Og plane blev der, ikke mindst da vinden forsatte med at øge.

Nye talenter presser på
I samme opfriskende vind var der også nye sejlere der viste gode takter, hvor navnlig Mark Hestbæk, Vallensbæk Sejlklub lynede, og var i alle dagens sejladser helt med fremme. Imponerede med tanke på at han startede ud i jollen i foråret 2021. Også Anders Vesterholm-Lavesen, KDY viste at den opfriske vind var noget som passede ham, og efter en lidt skuffende første dag fik han sat en rigtig fin serie i skabet på stævnets anden dag, herunder en førsteplads.

Dog var det fortsat den stærkt sejlende Andreas Svensson som på stor set alle ben af banen havde fart i jollen, og sejlende med meget få taktiske fejl.

I 7. sejlads så det dog ud til at nerverne skulle tage ham, da han efter start vælger, efter ca. 100 meters sejlads at sejle tilbage over startlinje, dette på trods af at X ikke er sat på dommerskibet. Andreas var nu håbløst bagud, og sejladser ser ud til at være kørt. Men sådan skulle det ikke gå. Ved første mærke har han sejlet sig op på en 15 pl. og ved slagmærket yderligere passeret 6 både. Intet mindre end imponerede!

Sidste sejlads afvikles i noget nær perfekte betingelse. 7 – 9 m/s og sol, hvad mere kan man ønske sig, og det perfekte punktum for en herlig sejlerweekend i Fredericia.

Efter de i alt 8 sejladser blev podiet placeringerne hos drengene; Andreas Svensson, Skærbæk Baadklub guld, Oscar Thule Sølv, Fredericia Sejlklub & Casper Fink, Sønderborg Yach-Club bronze. Hos pigerne blev medaljerne fordelt til Karoline Kiel, Kaløvig Baadlaug guld, Clara Dahlberg-Garde, Hellerup Sejlklub sølv & Alisa Marchenko, Skovshoved Sejlklub Bronze.

Fredericia Sejlklub og de omkring-liggende klubber afviklede et glimrende stævne. At afvikle et weekendstævne med mere end 200 startede både, fordelt på fire forskellige lokationer er noget af en opgave. Herligt at klubben havde mod på at gennemføre det Ungdoms DM, som klubben reelt skulle havde været vært for i 2020, men som blev aflyst med få timers varsel.

De samlede resultater kan findes her. (eksternt link, red.)

Foto i galleriet af Kenneth Bøggild:

Billede 1. Andreas Svensson sejlede overbevisende til UDM 2021

Billede 2: Mark Hestbæk viste igen stærk sejlads i klasse

Billede 3: Anders Vesterholm-Lavesen havde en god anden dag til UDM

Billede 4: Oscar Thule vinder sølv, efter en stærk serie med 2 første pladser

Billede 5: Casper Fink vinder bronze til UDM2021


Galleri







Kort nyt

I aften - Rindom i Natholdet

Kapsejlads

F18: Stor ros til Aarhus Int. Sejlsportscenter - 'Great city,...

Kapsejlads

Silverrudder 2021: Hvilket jubilæum...vi talte med nogle af de...

Kapsejlads

H-båd: Yes - nyt team øverst på podiet

Kapsejlads

WOW: Vanvittig tæt afgørels i Sundby

Kapsejlads

Congressional Cup: Emil Kjær - lige ved og næsten…

★ Test af motorbåd

★ Motor: Hvad er bedst, påhæng- eller indenbords?

Kort nyt

Aftale sikrer landets første autonome og emissionsfrie...

Kapsejlads

Følg deltagerne i Silverrudder





Udvalgte artikler *