Contender, Kiel: Søren Dulong skriver sejlsportshistorie

Søren Dulong Andreasen vinder Contenderklassen i Kielerugen 2021 og Jesper Armbrust bliver nummer to.

Nu er det jo ikke første gang Søren Dulong Andreasen vinder i Kiel, og ser vi på historien, så er det faktisk sjette gang siden 2012, og samtidig tredje gang i træk, hvilket ingen tidligere har præsteret i Contenderklassen.

Nu kunne man foranlediges til at spørge om konkurrencen ikke er særlig hård i klassen, men nej - det er ikke tilfældet. Der deltager hvert år adskillige nuværende eller tidligere verdens- eller europamestre. I de senere år har især Max Billerbech, der især er hurtig i let vejr, og Christoph Homeier, der især er stærk i blæsevejr, ydet top konkurrence. I år var det så Alexander Gröhlich, der normalt også er hurtigst i blæsevejr, der endte på tredjepladsen.

Kielerugen 2021 - både kort og lang
Kort på den måde, at listen over antallet af gennemførte sejladser blev usædvanlig kort. Kun fem af elleve sejladser blev gennemført. Lang, da de mange aflyste sejladser betød megen ventetid.

Årsagen var, den tidligere her på Bådmagasinet omtalte - usædvanlig svage vind, som mange sejlere har oplevet i denne første uge af september.

Første sejlads lørdag startede godt med ca. 3-4 m/s fra nordøst, men i løbet af sejladsen døde vinden og syv ud af 29 startende nåede ikke i mål og så blev der ikke gennemført flere sejladser den dag. Søndag fine forhold til kapsejlads: 6-8 m/s fra øst og meget store bølger. Mange kæntringer, nogle materielle skader og en enkelt sejler, der måtte på skadestuen. Der blev gennemført fire sejladser. Mandag var prognosen vind på ca. 2 m/s. Men den ene udsættelse efter den anden og ingen sejladser blev startet. Tirsdag blev der forsøgt sejlet, men da næsten ingen kunne sejle ud til banen i den tynde luft blev forsøget opgivet, og resultaterne efter de i alt fem sejladser lørdag og søndag blev også slutresultatet.







Kort nyt

I aften - Rindom i Natholdet

Kapsejlads

F18: Stor ros til Aarhus Int. Sejlsportscenter - 'Great city,...

Kapsejlads

Silverrudder 2021: Hvilket jubilæum...vi talte med nogle af de...

Kapsejlads

H-båd: Yes - nyt team øverst på podiet

Kapsejlads

WOW: Vanvittig tæt afgørels i Sundby

Kapsejlads

Congressional Cup: Emil Kjær - lige ved og næsten…

★ Test af motorbåd

★ Motor: Hvad er bedst, påhæng- eller indenbords?

Kort nyt

Aftale sikrer landets første autonome og emissionsfrie...

Kapsejlads

Følg deltagerne i Silverrudder





Udvalgte artikler *