ORC: Aschenbrenner mistede EM-titlen

Aschenbrenner kunne ikke forsvare sin titel som Europamester ved ORC EM, men er tilfreds med en samlet 6. plads blot et point fra fjerde pladsen. Efter et par dages sejlads stod det klar at feltets hurtige Italia 11.98erne ikke var til at komme i nærheden af.

Vinderen af stævnet i klasse C blev den italienske Scugnizza kort efterfulgt af tidligere verdens – og europamester Sugar fra Estland begge Italia 11.98, som er designet af ORC-eksperten Matteo Polli, der er kendt for at optimere både til ORC sejlads.

Der skal mere til at slå 11.98erne
Om stævnet siger Aschenbrenner til Bådmagasinet - ”Desværre må vi nok indrømme, at tre dages træning ikke er nok til at lære en ny båd samt få hele holdet sammensejlet. I starten kæmpede vi med småting på båden, men blev dog bedre for hver dag, men det er dog ikke helt nok, hvis man vil være med i toppen til et EM. Derudover var der også et par optimeringer på køl og sejl som vi gerne ville have nået inden stævnet, men det må blive til næste gang. Med disse optimeringer ville det være realistisk at være med på podiet, men at slå 11.98erne ville der skulle mere til.”

I gruppe B blev hele podiet indtaget af teams som sejlede Swan42erne, som må siges at være en god båd, hvis man vil være med i toppen, mens gruppe A - i suveræn stil blev vundet af TP52 holdet XIO. I dette felt blev topplaceringerne delt mellem TP52 og Swan45erne.

Ikke umuligt, men
Aschenbrenner fortsætter ”Når man kigger på vinderne i alle kategorierne viser der sig en tendens at det er de hurtigste både som vinder, hvilket naturligvis giver meget god mening. Dels har man en klar fordel ud af starten, hvor det er noget lettere at komme godt afsted og holde sig i frie spor op ad banen. Derudover sejler man typisk meget for sig selv og undgår dermed at smide sekunder på at kæmpe med andre både især i mærkerundinger. Det er ikke umuligt at vinde med en mindre båd i feltet, men det er uden tvivl sværere for der vil altid være nogle sekunder som er uundgåelige at tage.”

Han er allerede tilbage på ORC-banen i midten af juni til Estonian Championship med J112’eren Mathilada4, som netop var den båd Aschenbrenner vandt ORC EM med i 2019.

ORC VM afholdes i August i Tallin, og det forventes derfor at mange af topbådene vil være på startlinjen til stævnet i juni.

Se et par fede billeder i galleriet herunder, af Studio Borlenghi:


Galleri







Kapsejlads

Fyn er fin - også for Finn

Kapsejlads

100 mil i Fjorden: 25 både tager udfordring op

Kort nyt

Åbent brev: STOP automatiseringen af fjordbroerne

SailGP

SailGP: Highlight fra Italien

Kort nyt

Scan-Kap sejlerne fik trim og gode råd





Udvalgte artikler *