Sjælland Rundt: Nye restriktioner åbner mulighed for flere deltagere

Efter myndighedernes seneste udmelding, åbner Helsingør Sejlklub nu for, at deltagere der har stået på venteliste, nu kan sejle med i jubilæumsudgaven af Sjælland Rundt.

Som udviklingen har været, ser det ud til at vi kan gennemføre Sjælland Rundt med op til 970 deltagere. Når deltagerantallet sættes til 970, er det for at skabe plads til de frivillige der tæller med i det samlede antal på 1.000 personer. 637 sejlere er pt. tilmeldt sejladsen. Der er altså stadig mulighed for at deltage på Sjælland Rundt d. 17. Juni.

Helsingør Sejlklub tilretter dermed antallet af deltagere så det stemmer overens med Trin 3 i planen for afholdelse af større forsamlinger og arrangementer der tager udgangspunkt i de ordninger der er anbefalet af Ekspertgruppen - glæder sig over lempelserne, og ser det som en god mulighed for de sejlere som ellers har fået annulleret deres kapsejladser gennem foråret og forsommeren.

Helsingør Sejlklub er i dialog med myndigheder og Dansk Sejlunion og vil løbende tilpasse arrangementet efter myndighedernes retningslinjer. Stævneledelsen har gode erfaringer fra sidste års Sjælland Rundt og tager disse erfaringer med i planlægningen af dette års Sjælland Rundt.

“I år er det 75 år jubilæum for den traditionsrige distancesejlads. Vi er utrolig glade for at vi igen i år har mulighed for at gennemfører sejladsen på trods af de udfordringer vi står overfor. Vi har et dedikeret team i Helsingør Sejlklub der med deres utrættelige indsats arbejder benhårdt på at få sejlerne på vandet.” fortæller Martin Anfeldt, stævneleder.

I forbindelse med jubilæet har Helsingør Sejlklub fået lavet 500 jubilæums T-Shirt fra Helly Hansen. Jubilæums T-shirt kan købes her. De kan også købes lokalt hos Palby forhandler, Kronborg Marine Proshop på Helsingør Nordhavn.

“Igen i år vil der desværre ikke være mulighed for sociale arrangementer. Dette er naturligvis rigtig ærgerligt når nu vi har jubilæum. Det vigtigste er dog, at vi kan afholde et sikkert og trygt stævne og at sejlerne kan komme på vandet. Vi har fået rigtig mange tilkendegivelser fra sejlerne der er yderst taknemmelige for at vi gennemfører sejladsen. Også sidste år fik vi mange tilbagemeldinger og ikke mindst stor ros for vores måde at håndtere stævnet på under de vanskelige forhold.” lyder de afsluttende bemærkninger fra Martin Anfeldt.

Helsingør Sejlklub glæder sig til at byde alle sejlerne velkommen til endnu et fantastisk stævne - ønsker du at deltage, benyt linket for tilmelding her

sjællandrundt t shirt

Helsingør Sejlklub har af Helly Hansen fået produceret en jubilæums-t-shirt. T-Shirten kan købes via link i artiklen.