Smile Race: Vil omfavne sejlglæden

Faaborg Sejlklub gentager succesen, og inviterer til SMILE RACE i weekenden d. 21.-22. august 2021.

Konceptet er det samme som sidste år. Smile Race er en distancesejlads med hovedvægt på store smil, gode oplevelser på vandet og plads til alle – sammen og hver for sig. Populært sagt ønsker arrangørerne at genskabe den sejlglæde man mødte op gennem 70’erne og 80’erne ved de store distancesejladser. Hvor der var alle slags deltagere; både ambitiøse sejlere, klubsejlere og alle andre der i lige så høj grad nyder at komme på vandet.

Distancesejlads uden transportsejlads
Man starter ud fra de større kystbyer på Fyn, hvilket vil sige Faaborg, Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Bogense, Middelfart og Assens. Derved kan transportsejladsen for de flestes vedkommende helt undgås, og sejlere uden for Fyn kan nemt og bekvemt starte fra den by, der passer dem bedst på ruten. Det håber arrangørerne på vil betyde, at flere kan finde tid til at deltage.

Der vil blive startet samtidigt fra alle de nævnte byer lørdag morgen d. 21. august, og alle sejler samme vej rundt om Fyn. Man kan tilmelde sig til DH-løb, flerskrogs-løb og tur-løb, og der vil være tracking på alle både, så vi kan følge hinanden og omverdenen kan følge med hjemme fra stuerne.

Præmier
Der uddeles præmier for det rent sportslige, men man ønsker i lige så høj grad at anerkende 'den nye sejler', der kaster sig ud i sin første natsejlads. Der vil derfor også være præmier med et mere socialt præg.

Bedre styr på logistikken
Baseret på de erfaringer arrangørerne gjorde sidste år, er der skruet lidt på konceptet. Det betyder først og fremmest, at tidsfristen er forlænget til mandag middag. Men også mere synlighed i startbyerne, hvor man vil være til stede på udvalgte datoer, både før - og efter selve sejlweekenden. Her vil trackere blive udleveret og indsamlet, præmier overrakt, m.m.

Sæt jeres eget pejlemærke
Man er udemærket klar over, at de forskellige startsteder ikke vil give en 100% fair sejlads, hvor alle sejlere bliver stillet lige, men som arrangørerne udtaler i en pressemeddelelse - 'er det nu også s

Reelt er det kun banesejlads i en-type både, der nærmer sig at alle deltager på lige vilkår. Så snart der kommer måleregler og distance på sejladserne, så er der nogle, der vil have nemmere ved at vinde end andre.

Arrangørerne har et mål om at omfavne sejlglæden, og finde vores egne pejlemærker at sejle efter. Om det så er målet om hurtigste omsejlingstid eller flotteste aftensmad betyder mindre.

Formålet med SMILE RACE:
• At samle Sejler-Fyn/Danmark
• At skabe en distancesejlads, hvor man kan deltage på flere niveauer.
• At skabe en sejlads, hvor sejlglæden er i højsædet.
• At skabe en kapsejlads stort set uden transportsejlads.
• At skabe en sejlads, der bygger på sportsmanship og taler til vores indre gentleman.
• Sejle Fyn Rundt uden at man behøver tage fri fra arbejde.
• 30 timer hvor der er sejl rundt om Fyn, lige meget hvor man kigger hen.

SMILE RACE T-shirt til de hurtige
Der er en original SMILE RACE T-shirt til de første fem fra hver startby, der tilmelder sig, samt et SMILE RACE flag til alle, når de tilmelder sig.

Designet er udført af den internationale kunstner Mads Berg, der med en moderne fortolkning af sejlglæden fra 70’erne, er et godt symbol på SMILE RACE.

Så sæt kryds i kalenderen - tal med jeres venner i klubben, om det ikke er noget for dem at deltage i denne sejlerfest.

Tilmelding skal ske her, hvor I også kan læse meget mere information om sejladsen.

Igen i år tør man godt love deltagerne en ting - arrangørerne vil gøre alt for at dette bliver årets sejlerfest, sammen og hver for sig.

smilerace.001

8 steder rundt omkring Fyn kan du starte, når Smile Race løber af stablen til august.








Kapsejlads

Fyn er fin - også for Finn

Kapsejlads

100 mil i Fjorden: 25 både tager udfordring op

Kort nyt

Åbent brev: STOP automatiseringen af fjordbroerne

SailGP

SailGP: Highlight fra Italien

Kort nyt

Scan-Kap sejlerne fik trim og gode råd





Udvalgte artikler *