Round Denmark Race med store ambitioner sammen med ny sponsor

De tre arrangører bag Round Denmark Race - Sailing Aarhus, Shorthand ECM og Aarhus Internationale Sejlsportscenter har indgået et 3-årig titelsponsorat med den verdensledende producent af marineelektronik Garmin. Det drejer sig om eventet, der fra dags dato og de kommende tre år hedder Garmin Round Denmark Race, Aarhus. Partnerskabet satser på at udvikle sejladsen, så eventet bliver - ikke mindre end blandt de førende i verden.

Når Round Denmark Race-flåden den 19. juni begiver sig ud på den 650 sømil lange hav-kapsejlads, bliver det formelt som deltagere i Garmin Round Denmark Race, Aarhus.

- Vi er glade for at have fået muligheden for at være med fra starten af Round Denmark Race, som vi tror har et stort potentiale både nationalt og internationalt. Vi ser frem til at være med til at udvikle eventet over de kommende år, fortæller Daniel Witt Corell, Marke-ting & Communication hos Garmin og tilføjer:

- For at få den bedste tur på vandet er det vigtigt at have det rette udstyr, hvilket er med til at skabe en behagelig og sikker oplevelse. Selvom det kommer til at gå rigtig stærkt, når der skal sejles rundt om Danmark, er det vigtigt, at alle sejlere er trygge om bord. Vi ser Round Denmark Race som et perfekt vindue for at vise værdien i vores produkter med fokus på sejlads.

Vil være blandt de førende sejladser i verden
Aftalen med Garmin løber fra 2021 til 2023 og skaber en tryg og sikker ramme om eventet. Det glæder Sailing Aarhus-direktør Jon Koch Hansen og Shorthand ECM’s Morten Brandt, der begge kalder det et vigtigt skridt mod at gøre sejladsen til én af de førende i verden.

- Det er virkelig et scoop, at vi har fået Garmin med som titelsponsor til Round Denmark Race. De er førende inden for deres felt, og de kan tilføre noget helt ekstraordinært til eventet. De repræsenterer et kvalitetsprodukt, og deres tanker og værdier stemmer godt overens med det, vi gerne vil med eventet. Vi vil give deltagerne en betryggende og unik oplevelse, og her bliver Garmin en vigtig medspiller for os, fortæller Jon Koch Hansen.

- Garmins inReach-produkter øger sikkerheden for deltagerne og sikrer samtidig god og pålidelig tacking, som er essentiel for formidlingen af sejladsen. Samlet set betyder Garmins medvirken, at vi kommer tættere på at virkeliggøre visionerne om RDR som en af de fem vigtigste sejladser i verden, tilføjer Morten Brandt.

Garmin Round Denmark Race, Aarhus, debuterer som bekendt den 19. juni 2021, hvor 72 både og 184 sejlere i skrivende stund har meldt sig på banen til at prøve kræfter med Nordeuropas hårdeste sejlrute.







Kapsejlads

Fyn er fin - også for Finn

Kapsejlads

100 mil i Fjorden: 25 både tager udfordring op

Kort nyt

Åbent brev: STOP automatiseringen af fjordbroerne

SailGP

SailGP: Highlight fra Italien

Kort nyt

Scan-Kap sejlerne fik trim og gode råd





Udvalgte artikler *