J/70: K.A.S. inviterer - traditionen tro, til påske-træningslejr

Related Articles: Feberredning af KAS - J/70erne sejler i weekenden

2021 tegner til at blive et stort år for J/70 fleet sejlads herhjemme, hvor mange danske besætninger har øjnene stift rettet mod EM i Skovshoved denne sommer. Her skal der bides skeer med verdenseliten, og derfor inviterer K.A.S. til J70 Easter Camp.

K.A.S. inviterer alle interesserede J/70 besætninger til tre dage med intensiv træning fra øverste hylde, masser af timer på vandet og tips og videndeling fra bl.a. verdensmesteren fra 2019. Træningslejren finder sted henover påskens helligdage d. 3.- 5. april. Dagen inden selve træningslejren vil der også være mulighed for at få styr på vejning af båd og få udstedt certifikat til brug for internationale klasse-stævner som EM.

Initiativet kommer fra de J/70 sejlere i klubben, der træner målrettet mod EM i Skovshoved og øvrige danske og internationale stævner i fleet race formatet.

Peder Schimmel er træner i K.A.S. og J/70-taktiker, og har været med til at udvikle indholdet af træningslejren. Han fortæller om tankerne bag initiativet, der er inspireret af ”den danske model” inden for elitetræning, og udtaler i en pressemeddelelse:

”Vi er kommet til den erkendelse, at vi har brug for et intensivt trænings- og videnboost inden særligt EM. Dels fordi vi har fået for få timer på vandet i 2020, af åbenlyse grunde, og dels fordi vores deltagelse i det eneste internationale stævne, der blev gennemført i 2020, viste at de danske besætninger, der deltog, var et par skridt efter de bedste. Vi forventer, at træningslejren via videndeling, udveksling af tips og intensiv fællestræning kan bibringe de danske besætninger viden om de skridt, der skal tages for at komme tættere på verdenseliten”.

Programmet for træningslejren kan kort summeres således:

Briefing og skippermøde tidlig morgen
Formiddagstræning, efterfulgt af debrief, frokost og nyt skippermøde
*Eftermiddagstræning, efterfulgt af debrief

To aftener med teoretiske oplæg
Ud over sejlerne selv, vil undervisere og oplægsholder bestå af et stjerneteam (hvis vi selv skal sige det) bestående af:

PAUL WARD J70-verdensmester fra 2019. Vil give tips og ultra detaljerede tricks vi ved virker.
JESPER RADICH Prosejler og tidligere Americas Cup-skipper. Jesper har speciale i taktik, strategi og samarbejde.
SØREN BADSTUE International jury og regel-ekspert. Vil opdatere sejlerne på de nye 2021-2024-regler.
NORTH SAILS DK Opdatering på trim og design
FYSIK OG ERNÆRING Undervisning i fysisk forberedelse og kostplanlægning

Henrik Søderlund, som du forøvrigt kan læse et stort portræt af i magasinet BÅD, fortæller om deres involvering i initiativet:

”J70 miljøet i Danmark er i rivende udvikling med flere og flere både, herunder privatejede både, det mærker vi også hos North. Men det er også åbenlyst, at andre lande er kommet tidligere i gang, herunder især USA, England, Italien og Tyskland, så hvis danske besætninger skal gøre sig gældende ved internationale stævner er der brug for initiativer som dette. I det lys er det en ”no-brainer” for os i North Sails DK, at støtte op om initiativet, og jeg glæder mig selv til at deltage.”

Læs mere om program og tilmelding her:







World Sailing

Faktacheck påviser usandheder: Natorp kommenterer

Kapsejlads

Forårsklassikeren Hyéres aflyst endnu en gang!

America's Cup

Restriktionerne løftes - America's Cup starter natten til...

★ Artikel

★ To kvinder skabte rædsel på havet

Kapsejlads

Ny Vegvisir Race værtsby: En Konge værdig

Kapsejlads

X-Yachts Gold Cup udsættes til august!





Udvalgte artikler *


Produktnyt