Bidt af foiling - ung Waszp sejler vil sætte skub i aarhusiansk foilingmiljø

Related Articles: Millionsatsning til dansk Foil projekt, Ny foil-specialklub under Dansk Sejlunion en realitet, Pump riggen op skat - så sejler vi...!

Waszp-sejler Magnus Frohmann blev nærmest tryllebundet, da han for over et år siden sad i en Waszp for første gang. Siden har han og hans bror, Lennart, erhvervet hver deres Waszp, og i dag er Magnus så bidt af foiling, at han vil forsøge at opbygge et Waszp-miljø i Aarhus. I februar drager han og tre andre foiling-gale om på den anden side af kloden for at nå til tops i Youth Foiling World Cup i Hongkong.

Mesterskabet sejles i de foilende 69F’ere, som ifølge Magnus minder lidt om Waszp’en, der således blev indgangen til VM-eventyret i østen.

Vil have Aarhus med på foiling-bølgen
Magnus Frohmann startede som de fleste andre sejlere, og senest har han sejlet 29er og 49er på eliteniveau – først for Tyskland og siden Danmark, da både han og hans bror har dansk pas. Det var landstræner Finn ’Beton’ Jensen, der i sin tid lokkede ham over grænsen, og nu har Magnus boet i Danmark i to år, hvor han læser økonomi, og satser på sejlsport.

- Der er ved at ske en professionalisering af foilingen, der for de fleste stadig er en fritidsbeskæftigelse. Mange nationer og klubber er i gang med udvikle ambitiøse foilingmiljøer eller har allerede gjort det ved at organisere bl.a. træning og alt det, man længe har gjort i etablerede sejlsportsklasser, fortæller Magnus Frohmann, og fortsætter - Nu håber jeg, at jeg kan være med til at præge og inspirere flere unge i Aarhus til at prøve kræfter foiling.

Sailing Aarhus støtter op om foilinginitiativet
Kongelig Dansk Yachtklub (KDY) har gennem fondsstøtte erhvervet 10 Waszps, mens Hellerup for nylig indkøbte to, og i Norge er der etableret en stor Waszp-flåde. I Aarhus er Magnus Frohmann og hans bror Lennart på 16 år indtil videre de eneste med Waszp-joller, men det afholder bestemt ikke brødrene fra at gøre et forsøg på at sætte skub i aarhusiansk foiling, og med opbakning fra Sailing-Aarhus.

- Vi vil gerne støtte op om initiativet og være med til at opbygge et stærkt miljø omkring foiling i Aarhus. Det vil vi, fordi vi tror på, at foiling bliver ’det nye’ inden for sejlsport, og at det kan være med til at fange mange af dem, som ellers falder fra i overgangen fra ungdom til talent. Lige nu arbejder vi på at finde økonomien til at finansiere flere Waszp-joller, som klubberne kan benytte til træning med vejledning fra Frohmann-brødrene, fortæller Sailing Aarhus-direktør Jon Koch Hansen.

Åben invitation til nysgerrige
Ifølge Magnus Frohmann påbegyndes træningen i Aarhus snarest muligt, og her vil alle nysgerrige kunne deltage med hjælp fra Frohmann-brødrene, der stiller deres Waszp-joller til rådighed - med assistance fra aktive Moth-sejlere, og når flere Waszp-joller kommer til, øges træningsintensiteten, lover Magnus Frohmann.

Både han og Sailing Aarhus’ Jon Koch Hansen håber, at foiling-projektet bliver en integreret del af Elite- og Talentcenter Aarhus. Sailing Aarhus regner med at finde den fornødne kapital til indkøbe flere Waszp-joller i løbet af næste år.

Next stop – Youth Foiling World Cup i Hongkong
Før Waszp-flåden og aarhusiansk foiling vokser for alvor, har Magnus Frohmann sat sig et mål om at deltage i det kommende Youth Foiling World Cup i Hongkong med et team bestående af tre sejlere foruden ham selv.

Her stiller holdet op i den lidt større, men stadig foilende 69F’er, som har plads til tre-fire personer om bord. Mesterskabet afvikles i slutningen af februar og i begyndelsen af marts, hvor holdet vil sejle under Aarhus Sejlklubs og Sailing Aarhus’ faner. Og det er ikke hvem som helst, Magnus har hvervet til sit team.

Holdlisten tæller således Emil Kjær, 19 år, som flight controller, Iben Nielsby, 23 år, som main trimmer sammen med Ellen Nielsen, 20 år, og Magnus selv som skipper. Alle har trods deres unge alder flere topplaceringer bag sig fra internationale sejlsportsmesterskaber.

- Vi mener, vi har fået skabt et konkurrencedygtigt hold, som kan kæmpe med om de sjove pladser i Hongkong. Vi stiller op under navnet Young Denmark og vil forsøge at skabe hype omkring deltagelsen, f.eks. med fede outfits, lover Magnus Frohmann og trækker på smilebåndet.

magnusfrohmann69f20202
VM i 69F sejles i Hongkong, og der er kun ganske få måneder til - hvis ellers samfundssituationen tillader det

Økonomi udfordrer foiling-projekterne
VM i 69F er dog en bekostelig affære, og selvom Magnus og holdet allerede har betalt første indskud ved registreringen, mangler de fortsat at finde et stort beløb for at gøre den danske deltagelse til virkelighed. Selv anslår Magnus Frohmann, at deltagelsen løber op i 170.000 til 240.000 kr.

I første omgang satser den unge, ambitiøse dansk-tysker på at udvikle foilingen i forbindelse med kommende events i Aarhus som Aarhus Foiling Days og SailGP i 2021. Hvordan VM i Hongkong, det aarhusianske foiling-miljø og kommende events i Aarhus udvikler sig, må tiden – og ikke mindst samfundssituationen – vise.

Har man lyst til at deltage i de ugentlige foiling-træningssamlinger i Aarhus, kan man skrive til Magnus Frohmann på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Det samme opfordres man til, hvis man ønsker at støtte VM-projektet eller etableringen af et stærkt foiling-miljø i Aarhus.

magnusfrohmann69f20203
3-4 om bord på en 69F, samme både som der skulle have været sejlet Youth Americas Cup i - som desværre er aflyst. 



Seneste nyheder




Kapsejlads

Classisk Fyn Rundt: Tilmelding åben - nye løb i den...

Vendée Globe

Den hidtil mest dramatiske uge

Kort nyt

Moody DS 41 - løber med Britisk Yachting Award

Kort nyt

FTLF byder velkommen til ny kontakt på Bali!

Vendée Globe

Vendée Globe: Hvor mange UFO’er er der egentlig derude?

★ Gør det selv

Gør båden mindre fysisk krævende

Havne

Nye flydebroer til Rungsted Havn

Branchenyt

Intim jule-båd-udstilling hos Baadhuset i Beder

Kort nyt

Fra skibsdæk til unikke plankeborde



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder