HUGO BOSS: Alex Thomson cuttede selv bådens køl af!

Related Articles: Transat Jacques Vabre: Den store test er i gang, Transat Jacques Vabre: HUGO BOSS ude - rammer 'UFO'..., Transat Jacques Vabre: Syd var bedst. Men...

I går søndag kunne vi her på baadmagasinet.dk berette om endnu et uheld for den britiske sejler Alex Thomson - den mand er godt nok født under en uheldig stjerne, og endnu en gang må han udgå af en sejlads.

Denne gang er der tale om Transat Jacque Vabre - det man kalder 'kafferuten' fra Frankrig til Brasilien. HUGO BOSS båden ramte et uidentificeret flydende objekt, og kølen på Alex Thomsons båd blev slået så løs, at den kun hang og dinglede i hydraulik fæstningen.

Skåret kølen af
Her mandag formiddag er der så kommet en opdatering fra teamet. Efter at have kæmpet en stor del af natten, med at stabilisere båden, - men også fået noget søvn og kontakt med Shore-crew (land, red.) - så er man altså nået til den erkendelse at det vil være sikrest at fjerne kølen helt fra båden.

Det var simpelthen for farligt at lade kølen hænge der og dingle, så Alex og hans gast Neal brugte en del timer på at løsne kølen fra den ramme som styrer hydraulikken. Båden sejler altså rundt nu ude i Atlanten uden køl! Begge ballasttanke er fyldt, og de to foils er slået helt ud, for på den måde at stabilisere båden, som lige nu søger mod land. Den næste opgave er at finde ud af, i hvilken retning de søger - Det er endnu ikke besluttet hvor HUGO BOSS går i land, men da uheldet skete var de nord-vest for De kanariske Øer, og mon ikke de ender der?








Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen