Holbæk Sejlklub inviterer til jollestævne i september

Isefjordkredsens sidste efterårsstævne afholdes som sædvanligt af Holbæk sejlklub, der inviterer til jollestævne på Holbæk Fjord lørdag d. 14. september 2019.

Stævnet er åbent for B- og C-Optimister, Zoom 8, Tera, Feva XL, 420, Laser, Laser radial, og E-jolle. Stævnet er det afsluttende stævne i Isefjordskredsen, og der sejles om Kredsmesterskaberne.

Hvis der er mindre end tre tilmeldte i enkelte klasse, vil vi kunne lade klasserne sejle mod hinanden på lys-tal. Hvis det bliver taget i anvendelse, vil det blive annonceret til skippermødet og ved opslag.

Følgebåde og bådførere skal også melde sig i bureauet ved ankomst. Bådførerne forpligter sig til at deltage i stævnets sikkerhedsberedskab under hele stævnet og vi opfordrer til, at i medbringer VHF.

Program for d. 14. september:

  • Kl. 08.00 Bureauet åbner
  • Kl. 09.00 Skippermøde
  • Kl. 10.00 Første start. Vi sejler på baner tæt på havnen.

Startgebyr: 150 kr. per deltagende sejler.
Tilmelding: Tilmeldingsfristen er søndag d. 8. september. Der er mulighed for eftertilmelding ved ekstra gebyr på 100,-
Der kan tilmeldes på MobilePay til Holbæk sejlklub på nummer 882631. Skriv: Fornavn, Efternavn, Klub, Bådtype, B/C sejler og sejl-nr.



Seneste nyheder

AC36: Harken hoppet med om bord

EM for 12mR i Skagen nærmer sig

Vegvisir Race – set fra den lange rute






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout