Flot dansk A-cat indsats i Italien

A-cat er meget aktiv klasse, og herhjemme har vi flere sejlere, der kan blande sig i toppen. Europa havde flere A-cat stævner i weekenden med dansk deltagelse. Se video.

På Gardasøen havde en enkelt dansk båd kombineret nogle dages Formula 18 træning før VM i juli og, så European Spring Championship for A-Cat.

Tom Bøjland fra KDY har i vinteren opgraderet med de seneste nye foils og rorkontrol-systemer og fik i løbet af stævnet tingene til at fungere. Han endte som nummer otte i det 44 både store felt der talte en stor del af den europæiske elite, heriblandt verdensmestre i både A-cat og F18.

Mischa Hemskeerk fra Holland sejrede ganske suværent med den regerende verdensmester i F18, græske Konstantin Trigonis på andenpladsen.

- Specielt upvind foiling er nøglen, og når man mestrer teknikken stiger krydsfarten fra 10-12 knob til 20+ knob - en forskel der kan mærkes! Og som det ses på billeder og video - kongevejr, Fortæller Tom Bøjland.

Næste stævne far A-cat er allerede i weekenden i Kerteminde, hvor der sejles
Danish Open.

Se resultaterne fra A-cat European Spring Championship her.

 



Seneste nyheder

Cold Hawaii udvikler nyt event

Kapsejlads om en øde ø

Populært job besat i Korsør Lystbådehavn






Sailing World News