Kieleruge i samarbejde med Marselisborg/Sailing Aarhus



Kielerugen vi gerne være mere internationale. Derfor har de indgået et samarbejde med Marselisborg Sejlklub/Sailing Århus, om at arbejde sammen på organisationsniveau.

”VM for de olympiske klasser i Aarhus i 2018 var en kæmpe succes, og vi har set et fantastisk arbejde af alle officials. Derfor fik vi ideen om at arbejde tættere sammen med danskerne,” fortæller Dirk Ramhorst, formand for det organisatoriske i KielerWoche.

”Også stævner for 12-meter klassen, der er blevet sejlet flere gange ved Marselisborg, har imponeret tyskerne, især Marselisborg Sejlklubs arbejde er blevet værdsat,” fortæller Jens Villumsen fra Sailing Aarhus, og fortsætter. ”Derfor var det naturligt at sætte parterne sammen, og det er der nu kommet et mere formelt samarbejde ud af.”

Udover 'Kiel Yacht Club', 'Norddeutscher Regatta-Verein' og 'Verein Seglerhaus am Wannsee', er Marselisborg Sejlklub/Sailing Århus den første internationale klub der træder ind i samarbejdet omkring Kielerugen.
”Allerede i år bliver der udvekslet regattateams mellem Aarhus og Kiel. Formålet er at forbedre kvaliteten på vandet til fordel for sejlerne,” forklarer Dirk Ramhorst.

Også samarbejdet med EUROSAF bliver tættere, bl.a. på juryområdet.
” Vi styrker samarbejdet i udvekslingsprogrammet allerede i år, og inviterer juryfolk og baneledere til Young Europeans Sailing og til Kielerugen,” fremfører Ramhorst.

Bedre sejladser til sejlerne
Internationaliseringen er ikke et mål i sig selv, men ambitionen er at forbedre forholdene på vandet og kunne tilbyde ’high-class ’sejladsformater til sejlere fra hele verden. Med de olympiske klasser, 2.4mR, OK-jollernes EM såvel som offshore sejladser og 15 internationale klasser præsenterer Kielerugen hele spekteret af sejlsporten fra d. 22.-30 juni.

Lige før Kielerugen, fra d. 8.-10. juni sejles der Young Europeans Sailing – som er ungdommens Kieleruge og Europas største ungdomsregatta. Her forventes ca. 900 unge sejlere at deltage i klasserne: 29er, Piratjolle, 420er, Europe, Laser 4.7, Laser Std. M, Laser Rad. W, Laser Rad. M og Nacra 15.


Kieleruge 22. - 30. juni, Program.

  • Den 22.-24. juni: Youth Sailing Champions League
  • Den 22.-25. juni: 505, FD, Laser Rad. (open), 29er, Musto Skiff, 2.4mR, Laser 4.7, Europe, Contender, Foiling Open (including Waszp and Moth)
  • Den 22.-25. juni: OK European Championship.
  • Den 26./27.-30. juni: Laser Std. M, Laser Rad. W, Finn M, 470 M/W, 49er M, 49erFX W, Nacra17 Mix.
  • Den 27.-30. juni: 420er, J/24, J/80 og J/70.

Offshore sejladser:

  • 22. /23. June): Welcome Race (ORC Club, Albin Express, Albin Ballad and multi-hulls). Aalregatta: (Yardstick, OD, Folkebåd)
  • 22.-25. juni: Kiel Cup (ORC Int.)
  • 23. juni: Start på Nord Stream Race (Swan 50)
  • 26.-30. juni: Mixed Double Hand Offshore (ORC Club)
  • 27. juni: Senatspreis (ORC Club)
  • 28.-29. juni: Das Silberne Band (ORC Club).


Seneste nyheder

Nye ladere fra CTEK til mindre motorbåde

Vask af dit tovværk

Klubudviklingspris til Snekkersten