Danmark Rundt Singlehand Inshore – også for cruisere

Så er det ved være tid til årets skrappeste udfordring for singlehandsejlere i danske farvande: Danmark Rundt Singlehand Inshore!
 
646 sømil fordelt på 6 etaper, en så skrap udfordring, at i de to første versioner af sejladsen har mange af de dygtigste og velforberedte sejlere måtte give op undervejs.
”Vi forventer faktisk, at over halvdelen af deltagerne giver op undervejs”, siger Jan Møller, der sammen med Erik Venøbo tog initiativ til Danmark Rundt Singlehand i 2016 – baseret på Eriks erfaringer på samme rute året før.

Start i Assens
Sejladsen starter fra Assens denne gang, med stop i Bønnerup, Skagen, Rungsted, Nexø og Gedser, før der returneres til Assens til hvile og fest.
”I Assens Sejlklub glæder vi os til værtskabet, vi kender jo sejladsen fra tidligere hvor Assens var et populært stop på ruten”, siger stævneleder Erik Kulavig.

Cruisingklasse
Som noget nyt er der etableret en cruisingklasse for sødygtige både mellem 24 og 50 fod. De starter 16 timer tidligere end kapsejlerne. Sejladsen og sikkerhedsreglerne er dog de samme for alle bådene udover, at cruisingklasse-bådene ikke skal have DH målebrev. 

Møde i Fredericia
Sikkerhed er meget vigtigt i en udfordring som denne, så der er en række krav til båd og sejler. De vil blive gennemgået på et forberedelsesmøde, som afholdes for de tilmeldte under Bådudstillingen i Fredericia d. 23 februar. Umiddelbart inden sejladsen bruges en dag på sikkerhedscheck og radiosyn, med efterfølgende kursus i nødprocedurer. Til sidst skal alle deltagerne teste deres redningsvest. Det foregår ved at hoppe i havnen, så vi satser på, at udstyret fungerer!
 
Tracking bliver satellitbaseret, således vi altid kan følge bådene.
”Faktisk har denne Garmin inReach tracker også en SMS-kommunikation og en nødtjeneste, så også her får sikkerheden et nøk opad”, siger formanden for Skandinavisk Singlehandsejler Forening, Jacob Handrup.
 
Der er sat et maksimum antal på 50 både
 
Tilmeldingen åbner d. 15. januar på sejladsens hjemmeside.

Allerede nu kan Notice of Race hentes her.

 



Seneste nyheder





Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout