Golden Globe Race – update

1. januar rundede Istvan Kopar Kap Horn som den fjerde deltager i Golden Globe Race. Jean-Luc Van Den Heede øger forspringet til Mark Slats, og Uku Randmaa forsøger at sejle fra en sydatlantisk storm.

Istvan Kopar rundede Kap Horn nytårsdag, hvilket gav den 65-årige amerikansk/ungarske sejler et perfekt nytår. At have nået så langt har været triumf over modgang i enhver forstand, siden starten fra Les Sables d'Olonne den 1. juli sidste år.

Kopars Tradewind 35 Puffin har haft problemer med selvstyreren fra dag 1, der fik ham til at overveje at smide i håndklædet i ringen på Kap Verde-øerne. Hans SSB-radio har været i udu næsten lige så længe, hvilket forhindrer ham i at hente vejrudsigter eller kommunikere med andre skippere; hans ferskvandsbeholdere blev forurenet, og Kopar måtte have nye tandhjul til at erstatte dem, der brød sammen i styrepiedestalens gearboks. På trods af alle genvordighederne ligger Kopar på en 4. plads ud af 17 startende.

Den 73-årige franskmand Jean-Luc Van Den Heede krydsede ækvator den 26. december, og han er nu ca. 2.500 sømil fra målstregen. Han tror, at han er i mål i Les Sables d'Olonne den 26. januar.

Afstanden til nr. 2 Mark Slats er på ca. 900 sømil, men trackeren på Slats Rustler 36 Ohpen Maverick stoppede med at sende tidligt onsdag, men alt tyder på, at han krydser ækvator meget snart.

På den personlige front siger Slats, at de våde betingelser på dæk har ført til en gentagelse af saltvandsknopperne, som han først oplevede over Atlanten i slutningen af 2017. "Knopperne kommer straks igen, når min bagdel bliver våd. Det er meget smertefuldt, og jeg er nødt til at bære min heldragt på dæk i 40° varme! "

Hovedfokus for løbsledelsen er lige nu på estiske Uku Randmaa, hvis Rustler 36 One og All ikke kunne sejle fra en grim storm, der løber lige ind i ham 1000 sømil fra den argentinske kyst.
Race Chairman Don McIntyre siger:
“Unfortunately he cannot outrun it as preceding northerly winds may halt his progress and then push him into the most dangerous sector where he may be trapped for about 18h-24hrs. Winds are expected to gust 60-75kts with dangerous 6-8mtr seas. The system is about 800 miles across moving relatively fast. It’s a large system!”

Følg sejlerne på livetracking her:



Seneste nyheder