Contender VM - to danskere i top ti

VM i Contender sejles frem til den 20. juli på Comosøen i Norditalien, hvor elleve danske sejlere deltager. Comosøen er en typisk alpesø, der ligesom Gardasøen ligger orienteret nord-syd. Et andet lighedspunkt med Gardasøen er søbrisen fra sydvest, som den dominerende vindretning. På Comosøen kaldes den "Breva" og starter typisk ved middagstid og når op til 8-10 m/s i løbet af eftermiddagen.

Den anden hyppige men ikke dominerende vindretning, der oftest giver dårligt vejr, kaldes for "Tivano" og kommer fra nordøst ofte med vindstyrker over 10 m/s.

I de indledende sejladser tirsdag til torsdag sejles i puljer rød- grøn - gul - blå, der mødes skiftesvis to og to. Resultaterne efter torsdagens sejladser afgør hvem, der sejler i hhv. guld- og sølvfeltet fredag og lørdag.

16. juli - første sejldag

Den dominerende søbrise "Breva" med 8-10 m/s blæste i går fra sydvest. Der blev sejlet to indledende sejladser med op mod 90 startende joller i hver start.

Søren Andreasen lagde flot ud med to andenpladser og ligger nummer to samlet - kun overgået af britiske Simon Mussell, der sejlede sig til to førstepladser. Jesper Nielsen er også godt med, han ligger på en samlet tiendeplads.

Når der sejles i puljer med to starter pr. sejlads ligger pointene tæt, da der i hver runde er to førstepladser, to andenpladser etc. Derfor kan der hurtigt komme forskydninger i placeringerne de næste dage.

Contender VM 2013

1. Simon Mussell - Storbritannien

2. Søren Dulong Andreasen - Danmark

3. Mark Bulka - Australien

 

10. Jesper Nielsen - Danmark

35. Henning Wermuth - Danmark

41. Jacob Kristensen - Danmark

83. Per H Hansen - Danmark

117. Frank Hinsch - Danmark

118. Frank Stigborg - Danmark

120. Martin Nørgaard - Danmark

128. Michael Blohm - Danmark

143. Jon Møgelhøj - Danmark

158. Ole Lahn Stangenberg - Danmark

Se en samlet resultatliste her.







Kort Nyt

Kom med om bord på en Swan 98 - se video

★ Interview & Portræt

★ Interview, Ib Kunøe: Om bord hos Mr. X-Yachts

Motor

Princess Yacht X95 på vandet

Bådudstillinger

Copenhagen Boat Show 2020 aflyses - vender stærkt tilbage næste...

Sejlsportsliga

Sejlsportsligaen starter sæson nu!

★ Test af sejlbåde

★ Utzon Spidsgatter: Nuttede ”Snuller” - en præmiesluger

Kort Nyt

Brand om bord: Overlæge peger på fire årsager

Kapsejlads

Ny sejlads: ”Af kærlighed til sejlsporten”





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Princess Yacht X95 på vandet

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker