fbpx

Nyt fra energifronten: Brændselsceller?

Inkluder i Newsletter: Ja

Brændselsceller har endnu ikke fået den store udbredelse som strømkilde i fritidsbåde, selv om teknologien er velfungerende og effekten god. Det skyldes primært at prisen for enheden har været meget høj, og at den i tillæg kræver methanol som brændstof - også det et forholdsvis dyrt bekendtskab. I tillæg har der været problemer med at bruge brændselscellerne under krængning. Levetiden for selv enheden har også været et spørgsmål, der har været usikkerhed omkring.

Kører på methanol

Men som med alt andet teknologisk i vores vidunderlige verden, så bliver ting hele tiden bedre og billigere. Således også med brændelscellerne. Helt grundlæggende skabes der energi i en kemisk proces der involverer hydrogen. Hydrogen udvindes af methanol, som altså er det brændstof apparatet skal have. Der er ingen afgasser eller giftige restprodukter, kun lidt vand. Der produceres en smule varme, som skal kunne ventileres væk der hvor apparatet monteres. Der lyder en svag brummen, knapt hørbar selv når man er tæt på.

Som batterilader

Tyske Efoy er markedsledende når det gælder brændselsceller til fritidsbåde. Enhederne monteres som om de var en generator eller lader - når spændingen på bådens batteribank falder under 12,5 V, starter brændselscellerne, og lader batterierne til de igen er fuldt opladede. 

Garanti

På to punkter er der nu klare forbedringer: Teknologien tillader operation under krængning, og levetiden er godt etableret - så godt, at der gives to års garanti på de små enheder og fem års garanti på større. Du kan evt. tilkøbe en fem års garanti på de små enheder. Efter sigende har folk haft erfaringer med brændselsceller, hvor levetiden langt overstiger den forventede.

Økonomi:

Når det gælder prisen, så er brændselsceller stadig ingen billig fornøjelse, selv om priserne er faldende. De skal et godt stykke længere ned, før et bredt publikum er interesseret. Den mindste, som giver 40 watt, koster godt 20.000 kr.. Den største (105 watt) koster p.t. 43.000 kr. Der er også en model midt imellem de to. Methanolen til Efoys produkter skal komme fra - ja, du gættede det - Efoy selv, og den ligger på 355 kr. for 10 liter. Du får ca. en kW-time ud af en liter, så output er vel lidt bedre rent økonomisk, end et benzindrevet aggregat.

Dansk forhandler af Efoy er www.mobil-energi.dk









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *