fbpx

Kaskoforsikring i udlandet? Vi bringer her Skatterådets bindende svar

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

 

Svar

1. Ja, se begrundelsen.

2. Ja.

3. Nej, se begrundelsen.

4. Nej, se begrundelsen.

Beskrivelse af faktiske forhold

Spørger påtænker at etablere et selskab (A) i EU-land X, som skal tilbyde danske bådejere at overtage en ejerandel på 3 pct. af lystbåden, og at tegne kaskoforsikring af båden i land X eller et dansk forsikringsselskab. Samtidig skal båden registreres i skibsregisteret i land X, idet det oplyses! at der accepteres registrering med en ejerandel i land X med ned til 3 pct. Båden forbliver liggende i Danmark, og anvendes til sejlads i Danmark. Det udenlandske selskab (A) får ikke råderet over båden.

Det oplyses nærmere om aftalen mellem den danske bådejer og A, at den dels skal omfatte en aftale mellem de to parter om fælles ejerskab til båden, dels en aftale mellem parterne, som indebærer betaling af et årligt vederlag fra den danske part til A, som samtidig påtager sig en række forpligtelser.

Aftalen skal omfatte en nærmere specificeret båd. Det udenlandske selskab (A) forpligter sig til som medejer at sørge for, at den pågældende båd tilmeldes og registreres hos I (Internationalt fartøjsbevis), som hjemmehørende i en nærmere angiven by i land X. Hvis det kræves, skal den danske part acceptere, at båden forsynes med et amtsligt anerkendt nummerskilt, og afholde omkostningerne hertil. I er gyldigt i 2 år! og A forpligter sig til at søge om forlængelse heraf i yderligere 2 år. Omkostningerne forbundet med tilmelding til I, herunder forlængelse, betales af den danske part.

Det udenlandske selskab (A) skal endvidere forpligte sig til at tegne ansvars- og kaskoforsikring for båden. Omkostningerne herved afholdes af A. Den danske part accepterer via aftalen mellem parterne den valgte forsikring. A har ansvaret for kontakten til forsikringsselskabet.

Ved indgåelse af aftalen skal den danske part betale et beløb til A til dækning af administrationsomkostninger til oprettelse af aftaleforholdet, ansøgning om I, herunder moms i land X samt oprettelse af ansvarsforsikringen. Det årlige vederlag fra den danske part til A skal oplyses inden indgåelse af aftale med A, og fastsættes bla. på basis af forsikringsomkostninger, der ligeledes afhænger af sejlererfaring, sejlområde mv.

Om forsikringsforholdet vedrørende bådene oplyses det nærmere, at A skal være forsikringstager overfor forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet skal dog bekræfte forsikringsforholdet og forsikringsbetingelserne overfor den danske part som medejer Af bekræftelsen, som skal underskrives af forsikringsselskabet og sendes til den danske part skal det bla. fremgå, at den danske part har ret til at betale forfaldne forsikringspræmier! at forsikringsselskabet skal være forpligtet til at meddele den danske part, hvis der foreligger restance med betaling af forsikringspræmier, at forsikringsselskabet skal informere parten, hvis forsikringen ophører, at en afslutning af forsikringsforholdet i utide kræver den danske parts samtykke, og at udbetaling af forsikringssummen til A kræver den danske parts samtykke.

Om ejer fællesskabet skal det aftales, at det udenlandske selskab (A) har en ejerandel på 3 pct. af båden, og den danske part har en ejerandel på

97 pct. Beregningsgrundlaget for den procentuelle ejerandel er forsikringssummen. A betaler ikke vederlag for overtagelse af ejerandelen på 3 pct.

Om de nærmere vilkår for dette ejer fællesskab oplyses, at det kun er den danske part, der er berettiget til at bruge og råde over båden og have 100

pct. brugs- og råderet. Den danske part vælger og bestemmer selv nationale og internationale havnepladser samt vinteropbevaring.

Det er alene den danske part, der kan sælge, pantsætte, overdrage o.lign, til tredjepart. A kan kun sælge, pantsætte eller overdrage båden til tredjepart, med accept af den danske part. Ejer fællesskabet tegnes på ubestemt tid! og er uopsigeligt det første år. Herefter kan den danske part opsige aftalen med en kortere frist.

Det aftales generelt, at A ikke på nogen måde hæfter for eventuel gæld eller andre finansielle aktiviteter, som bådens øvrige ejere har indgået tidligere eller i fremtiden. Men hensyn til pant skal A samtykke i, at den danske part kan stille sin andel 97 pct.) af ejer fællesskabet som sikkerhed/pant for kreditter, og at pantet kan indeholde alle dele! som hører til fartøjet, herunder tilbehør og reservedele. Ved kreditgivers eventuelle udnyttelse af udpantningsret overfor den danske part skal A på kreditgivers forlangende afstå fra sin andel på 3 pct. i henhold til ejer fællesskabsaftalen, til fordel for kreditgiveren. Den danske part har ikke ret til at afstå rettigheder ifølge fællesejet, der kan belaste A.

Det aftales endvidere! at alle omkostninger i forbindelse med anskaffelse og vedligehold af båden, liggeplads, vinteropbevaring, transport til vinteropbevaring og retur, båd lift etc. afholdes af den danske part. Dette gælder ligeledes for alle øvrige omkostninger til f.eks. reservedele, reparationer, fornyelse etc.

Ved indgåelse af aftale om ejer fællesskab som beskrevet skal der samtidig indgås aftale om betaling af et årligt vederlag fra den danske part til det udenlandske selskab (A) for de første 12 måneder Denne aftale forlænges automatisk årligt, med mindre den opsiges af den danske part. Efter et år kan denne aftale opsiges med en kortere frist, hvorved ejer fællesskabet tillige ophører Aftalen skal endvidere kunne opsiges ved salg af båden, og skal da ophøre på salgsdatoen. Betalte vederlag til selskabet A til omkostningsdækning for A skal kun kunne erstattes i det omfang de gældende forsikringsbetingelser giver mulighed herfor A tilbageholder betalte vederlag til dækning afA's omkostninger.

Begge parter kan opsige aftalen om ejer fællesskab indenfor opsigelsesfristen. Afståelse af ejer fællesskabet til tredjepart kan kun finde sted ved accept af den anden part. Opsigelse af ejer fællesskabet er samtidig en opsigelse af den øvrige del af aftalen.. Ved opsigelse af aftalen bliver den danske part eneejer, og ingen af parterne har krav mod hinanden. Der betales ikke erstatning for udgifter til liggeplads eller erstatning i øvrigt. Ved dødsfald eller insolvens ophører ejer fællesskabet.

Det oplyses videre, at A ikke vil indgå aftale med danske bådejere, hvis både er optaget i dansk skibsregister.

Spøgers opfattelse og begrundelse

Læs mere på næste side:









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *