fbpx

Det er vigtigt med den rigtige olie til bådmotoren

Inkluder i Newsletter: Ja

Ovenpå sidste sæson er det en god idé at skifte motorolie. Her følger en række gode råd til olieskift og valg af motorolie til båden. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilken olie du vælger til din bådmotor. En 4-takts motorolie hældes direkte i motoren, hvor en 2-takts hældes i benzintanken, hvor det blandes med benzinen. Uanset hvilken motortype, skal du vælge en olie, der er beregnet til brug på vandet, en såkaldt outboard-olie.

Vær god ved din motor – skift olie

"Som tommelfingerregel bør man skifte motorolien på sin 4-takts påhængsmotor før hver sejlersæson, da der kan samles kondens i olien i løbet af vinteren, når den står stille", lyder rådet fra Torben Didia Rasmussen, der er produktchef for smøreolie hos energiselskabet OK. Han anbefaler desuden, at man er opmærksom på at vælge en motorolie med høj ydeevne.

Brug en allerede fortyndet olie til 2-taktsmotoren

Langt størstedelen af påhængsmotorer bruger totakts-motorolie, men det er ikke ligegyldigt hvilken olie, du vælger til din motor. For det første kan man ikke hælde den type totakts-motorolie på, som man hælder på knallerten. "Det er vigtigt, at motorolien har et bredt temperaturspænd, da motoren både skal kunne starte på en frostkold morgen og være i drift på en varm sommerdag. Et tip er at vælge en outboard-motorolie, som er for-blandet. På den måde har olien nemmere ved at blande sig med brændstoffet i motoren", forklarer Torben Didia Rasmussen.

Her kan du tanke marinediesel

Har du i stedet behov for at tanke marinediesel til din sejl- eller motorbåd, skal du være opmærksom på, at du ikke længere kan hente det på de almindelige tankstationer. Grunden er, at der efter lovkrav er tilsat 7 procent biodiesel i den almindelig diesel, og biodieselen øger risikoen for dieselpest i bådens tank, fordi den lettere optager vand.

billede 2

Husk at tanke marinediesel, så du ikke får dieselpest i tanken

Energiselskabet OK har offentliggjort en liste med havneanlæg, så man på forhånd kan orientere sig om, hvor man kan tanke marinediesel.

Du forebygger dieselpest ved at:

  • Sørge for at brændstofdækslet er tæt, så der ikke trænger vand ind i tanken. Afskærme eventuelt med paraply, hvis der er nødvendigt at tanke i regnvejr.
  • Ikke at tanke "gammel" diesel, som kan have været opbevaret længe i f.eks. dunke eller tønder.
  • Tømme bådens tank inden overvintring.
  • Tjekke tanken for kondensvand inden ibrugtagning.
  • Dræne tanken og kontroller filtre med jævne mellemrum.
  • Anvende rene dunke, når der tankes fra dunke.