fbpx

Sikkerhed: Reddet i stormvejr



            <br />

Der var nogle minutter, hvor det hele var meget, meget intenst. Bølgerne slog over hovedet på mig, det var mørkt, og vinden hylede. Det glimtede af lyn, og larmen fra frådende vandmasser gjorde det næsten umuligt at råbe til de andre, at vi skulle finde sammen i vandet. Holde fast i hinanden. Og prøve at lokalisere flåden, som måtte ligge i nærheden.
Som korkpropper blev vi kastet rundt, og jeg mærkede, hvordan min krop var kold og kraftløs i vandet. For første gang gik det op for mig, hvad det virkelig vil sige at forlise. Hvad det vil sige at vide, at dine handlinger lige nu afgør, om du lever eller dør.

En baglæns, padlende orm
Vi havde fået instruktionerne lige inden, og vi havde det rigtige udstyr på. Derfor lykkedes det os at forme en række, hvor hver mand holdt fast i ham foran med benene.
Vi lå med ryggen mod hinanden og padlede med armene, som én lang, bevægelig orm, baglæns op mod bølgerne, hvor flåden lå. Der var måske 10 meter derhen. Vi kunne ikke have klaret det, hvis det havde været ret meget længere.

Bølgende mørke
Inde i flåden var der helt sort. Vi famlede rundt i blinde på den bølgende, vandfyldte bund, bumlede ind i hinanden, kravlede oven på kroppe man ikke vidste, hvis var – på jagt efter den ene lygte, som vi vidste, skulle befinde sig i en ”grab-bag” i flåden. Senere, da vi havde talt alle op, satte vi os til os vente på helikopteren. Forestillingen om, at det kunne vare timer eller dage – eller at den måske aldrig dukkede op – lå snublende nær. Men egentlig vidste vi jo, at vi ville være heldige, hvad det angik: Dette var en øvelse. Lyden af helikopter-rotorer overdøvede larmen fra stormen få minutter efter. Vi skrællede taget af flåden og gjorde os klar.

Dinglende i en sele
Projektørlyset ovenfra gjorde hele den surrealistiske scene tydelig for os alle. Den tomme sele fraoven dansede rundt på bølgetoppene, og fordi vi havde fået undervisning inden, lod vi være med at tage fat i den, før den havde afladet sin voldsomme, statiske elektricitet i en bølgetop. Vi skulle selv tage selen på – og det kunne vi, fordi vi havde fået vist, hvordan man gør. Derefter blev vi hejst op, én efter én, og bugseret baglæns ind i helikopterens åbne dør.
Og først nu blev det tydeligt: Helikopteren var kun en kran med wire, som kørte på en skinne i taget. Skinnen endte i en helikopterlignende døråbning bygget ind i toppen af et tårn. Oppe under taget i den store hal kunne vi nu omsider stable os på benene, tørre vandet af ansigterne og blive kontrolleret for hypotermi (nedkøling) af kursusleder Flemming Jensen.

På egen krop
Det var sen aften. Vi var meget trætte både i hoved og krop. Øvelsen var forbi, og vindmaskinerne blev slukket. Der blev stille, lyset blev tændt, og bølgerne lagde sig i bassinet. Lyd- og lyseffekter fra den rigt udstyrede redningshal havde, sammen med bølge- og vindmaskinen, gjort illusionen utrolig livagtig og komplet. Vi havde bogstavelig talt prøvet på egen krop at befinde os i den situation, som alle sejlere frygter mest: At båden går ned i stormvejr.

Hvad gør man?
Forinden havde vi gået det hele igennem: Hvilket udstyr er godt at bruge? Hvordan betjener vi det? Hvordan tjekker vi båd og rig igennem inden sejladsen? Hvordan håndterer vi mand over bord-situationer? Ved et egentlig forlis – hvad gør man, og i hvilken rækkefølge? Hvordan sørger vi for, at alle kommer op i flåden? Hvordan vender vi flåden om, hvis den er landet på hovedet? Vi havde lært – og praktiseret – førstehjælp, brandslukning, affyring af nødraketter samt bassinøvelser med både eget udstyr og lånt, professionelt udstyr. To fulde dage havde været spækket med en blanding af informationer og praktiske øvelser.

Jeg har været der
Men lad mig afslutte med den vigtigste private erfaring, som jeg fik med mig hjem: Hvis det frygtelige skulle ske, som ikke må ske – men som altså sker alligevel for nogen hvert år – ja, så er mine overlevelseschancer betydelig bedre, end de ellers ville have været.
For jeg har jo været der. Jeg har fået vist, hvordan man gør – og prøvet det. Det er helt sikkert meget værre i virkeligheden, og meget vanskeligere på mange måder. Men alligevel.

Hvorfor nu et sikkerhedskursus?
Hånden på hjertet: Hvis du fik en nødraket i hånden, ville du så vide, hvad du skulle stille op med den? Eller hvad med en nødpejlesender? Eller endnu værre: Hvis din redningsflåde vender forkert i vandet, ville du vide, hvordan du skulle vende den?

Sikkerhed til søs er genstand for store kampagner, og sikkerhedsudstyr er big business. Alle ved, at de bør have sikkerhedsudstyr om bord, og de fleste bådejere bruger endda en pæn portion penge på det. Vel vidende, at det kan redde liv.

Kan du bruge det?
Men kan det nu også det? Det kommer naturligvis an på, om man kan bruge det. Det kommer også an på, om det er det rigtige udstyr. Og sidst, men ikke mindst: At der er nogen om bord, der i det hele taget kan handle hensigtsmæssigt i de nødsituationer, der kan opstå til søs – og dermed forebygge og forhindre en forværring af situationen. Er der ikke det, hjælper al verdens sikkerhedsudrustning ikke ret meget.

certificeringsKrav snart
Der er altså ret god fornuft i at sikre, at bådfolk ved, hvordan de skal håndtere det udstyr, der skal redde deres liv, hvis det går galt. Udviklingen internationalt går derfor i retning af at kræve certifikater eller kursusbeviser, der kan dokumentere sikkerhedsmæssig kompetence til søs. Foreløbig er kravene begrænset til at gælde større havkapsejladser, og ingen af dem foregår p.t. i Danmark. Men det rykker nærmere.

Norsk Watski2Star
Aktualiteten bliver også større, eftersom vi nu sejler i større og større både med mindre og mindre besætning. Shorthanded kapsejlads er blevet det store hit, også i Danmark, og dette er en type sejlads, som stiller særlig store krav til besætningens evne til at handle rigtigt i truende situationer.
Watski2Star er den shorthanded sejlads, der var først på banen i Skandinavien og det er stadig årets største begivenhed for de mange sejlere, der har faldet for den særlige sejladsform.
I den norske, ældste og stadig største version af sejladsen, krævede man allerede sidste år, at mindst én om bord skulle have ISAF’s kategori 2-sikkerhedskursus. I år kræves det, at alle deltagere har certifikatet. Den danske version af sejladsen har ikke et tilsvarende krav, men det er nok kun et spørgsmål om tid.

Bedre evne til at forebygge
En helt anden side af sagen er, at den kompetence – og ikke mindst tryghedsfølelse – som følger med at have et sådant kursusforløb bag sig, måske ikke er nogen helt dårlig investering. Også selv om det ikke er et krav fra myndighedernes side.
Uanset formelle krav, er det helt sikkert, at et kursus som dette resulterer i to ting: Større overlevelseschancer, hvis det går galt. Og en større sikkerhed og tillid til egne evner, når det går hårdt til.I sidstnævnte tilfælde har man også større muligheder for at forebygge alvorlige situationer – og det er nok det vigtigste af alt.

ISAF kategori 1 & 2 sikkerhedskursus
Fra 2006 har ISAF indført krav om kurser i ”Offshore Special Regulations” (OSR), hvis man skal deltage i havkapsejlads kategori 2. Definitionen på en sejlads i OSR Kategori 2 er: ”Relativt lange havsejladser langs med eller i nærheden af kysten, på større ubeskyttede indsøer eller havbugter, hvor bådene skal kunne klare sig selv.”
P.t. er der ingen havkapsejladser i Danmark der er kategoriseret 2. I Norge er der p.t. fire sejladser i kategori 2: Watski2Star, Simrad One Star, Shetland-Bergen Race og Banff-Stavanger Race.
For kategori 2 skal mindst 20 % af mandskabet have kursuscertifikat.
For kategori 1 mindst 30 % (dog mindst to personer, inklusive skipperen)
For OSR Kategori 0 skal alle om bord have gennemgået kurset.
ISAF anbefaler stærkt at alle om bord har taget kurset, uanset kategori.
Falck-Nutec er foreløbig eneste danske udbyder af kurset.
Programmet i korte træk

Dag 1: Vejr og bølger • Erfaringer med sejlads i hårdt vejr • Stabilitet • Forberedelse for sejlads i hårdt vejr • Håndtering af båd i hårdt vejr • Gennemgang af OSR • Vedligehold av udstyr • Håndtering af skader • Stormsejl • Mand over bord • Førstehjælp • Assistance til andre sejlere

Dag 2: Redningsflåder, anvendelse og udstyr • Personligt udstyr, redningsveste og overlevelsesdragter • Bjærgning fra båd/vand til helikopter (Heli-hoist) • Hypotermi • SAR og redningsmetoder • Brand og bekæmpelse af brand • Kommunikationsudstyr • Pyroteknisk udstyr

Kurset er godkendt af Dansk Sejlunion. Kursusbeviset gælder både i Danmark og internationalt og er gyldigt i fem år. Kursuspris: 4868,75 kr. Der er mulighed for indkvartering.

www.falcknutec.dk



2009-09-02 04:12:22 af welvlutdozr

7Pn8Fz skhrtuetvpsh, [url=http://csfnuvzfyzai.com/]csfnuvzfyzai[/url], [link=http://qxdeyvlibkcf.com/]qxdeyvlibkcf[/link], http://epjliesyprkf.com/
2011-01-03 13:44:44 af Ejler Madsen

redningsudstyr er jo mange ting, jeg har engang set redningsudstyr til mand over bord som man satte fast dels i topvantet med en form for frølår og forneden i røstjernet der imellem en talje som der gik over et spilkop som skulle gøre det rimelig nem at hale den overbordfaldne op på dækket igen, kan bådmagasinet hjælpe mig med oplysninger om dette eller noget tilsvarende.med venlig hilsen Ejler.
2011-01-04 06:36:54 af Thomas

Kan det være:

http://www.mobup.dk/


2011-01-05 12:44:57 af ejler Madsen

Med stor tak til Tromas det var lige det jeg søgte.