Sømandskab – alt om: Sikker ankring for svaj

Mange sejlere tror at det er en usikker måde at ankre på – og muligvis har de også kedelige erfaringer, der bekræfter det. Men med godt udstyr, den rette teknik – og en bund der kan holde ankeret – er det en af de sikreste måder at ankre på. Her kan du læse hvor let det egentlig er.
Vil du gerne slippe for at overnatte i de mest overfyldte havne? Så kan det være fint at ”Ligge på reden” – gerne lige udenfor eller i nærheden af en gæstehavn. I andre lande – som f.eks. i Norge – hvor det er almindeligt at overnatte i skærgården, fortøjer man ofte stævnen til land og med et eller to anker ude agter.
De første år jeg havde båd, fortøjede vi som reglen til land på den måde. Men efter gentagne gange at have oplevet, at vinden kan dreje om natten – med det resultat, at båden ofte huggede stævnen i stenene eller klippen – fordi ankeret agter ikke holdt – begyndte vi oftere og oftere at ligge for svaj i stedet. Vi oplevede det som langt mere sikkert. Så kan båden frit svinge efter vinden. Billigere er det også. Nu sover jeg kun godt i båden, når vi ligger for svaj.

For at ankre sikkert for svaj, skal du gøre følgende:
• Have et brugbart anker. Et paraplyanker er normalt ikke godt nok.
• Kædens længde skal være mindst tre gange dybden, hvor du ankrer. Bruger du tov, skal det mindst være fem gange dybden. Mere i dårligt vejr.
• Gå op i vinden. Når båden stopper, lader du ankeret gå.
• Efter du har lagt ankeret ud, skal du bakke langsomt og forsigtig, således at ankeret får sat sig.
• Så tester du hvor godt ankeret sidder, ved at bakke kraftigt.
• Tjek af ankeret ikke driver ved at tage pejling på land.
• Anvend ankerkugle/dagsignal eller ankerlanterne.
• Forlad aldrig en båd som ligger for svaj.

Hvilket anker?
Nogle ankre holder bedst i blødt sand, andre er bedst i tang, og så videre. ”Vælg anker efter bundforholdene” står der i lærebøgerne. Det er ikke altid så simpelt, når man i små både ofte ikke har stuveplads til mere end et anker. Derfor er det vigtigt at vælge et godt all-round anker. Så må man hellere undgå ankerpladser med uegnede bundforhold. Alle slags ankertyper kan bruges til ankring for svaj – selv om nogen er bedre egnede end andre. Bruce og plovankere som CQR er de mest almindelige. Men på grund af formen kræver de meget stuveplads. Derfor er det mest almindeligt at se dem monteret i ankerholdere i stævnbeslaget.

Dybde og længde
Den mest almindelige fejl mange gør ved ankring for svaj, er at lægge for lidt kæde eller tov ud. Fordi trækket på ankeret bør være mest mulig parallelt med bunden, skal tov eller kæde være tilstrækkelig lang. Fordi kæden er tungere, kan den være kortere end tovet. Ved ankring i almindeligt vejr bør en kæde være tre gange dybden eller mere, Et tov bør være mindst fem gange dybden. Disse længder må øges i dårligt vejr. Selv om du bruger tov, bør de 4-5 meter nærmest ankeret være kæde. For at kunne se hvor meget tov eller kæde der er lagt ud, bør det mærkes – f.eks. for hver femte meter. På kæden kan du male eller bruge tape. På tov kan du sy farvede tråde – eller måske bruge tape. Brug gerne forskellige farver, så har du bedre overblik.
Både, der ligger meget for svaj, bruger som regel kæde. På grund at tyngden er det fint at have et spil at trække kæden op med igen. En af fordelene ved at bruge tov, er at det er lettere at hive op igen. Ankerkæden bør være mindst 50 meter lang. Et tov bør være længere, og det skal være et synketov. Tykkelsen på tov eller kæde skal tilpasses bådens størrelse og/eller vægt.
Mange ankerspil er kun beregnet til tov. Så kan et blytov være alternativet. Det er tov med en indlagt kerne af bly. Længden på denne type tov afhænger af tovets tyngde. Ofte vil længden ligge et sted mellem kæde og almindeligt tov.

Ankervægt
Længden af tov eller kæde kan eventuelt gøres noget kortere ved at sænke en stor vægt ned – en ankervægt – på kæden eller tovet. Det kan være en hjemmestøbt cylinder af f.eks. bly, men kan også købes færdig. Den skal sættes i kæden med en sjækkel eller bindes i tovet, og have sin egen line. Pointen med den ekstra vægt, er at holde ankerlinen nærmere bunden, for at give en mere optimal vinkel på ankerets trækkraft. Jeg har aldrig anvendt en sådan ankervægt, men det kan være nyttigt, specielt steder hvor der er lidt plads at svinge på.

Lig trygt
Selv har jeg ligget for svaj i svag kuling i en stor åben bugt på Østlandet i Norge uden problemer. Bunden bestod af ler, og selv med en kæde på kun fire gange dybden, lå vi sikkert og trygt. På en bund af løst mudder – som man ofte finder i Danmark – plejer jeg at lægge 40 meter kæde ud på tre meters dybde – hvis der er svingplads nok. Så ligger jeg relativt sikkert – selv om det egentlig er en meget dårlig ankringsbund.

Valg af ankerplads
Stedet, hvor du vil overnatte, bør først og fremmest vælges ud fra forhold vedrørende bundtype, dybde og beskyttelse mod sø og vind. Bundforholdene kan du ofte finde information om i kortet. En ideel ankerbund består af ler, men sand giver også godt ankerfæste. Undgå at ankre på stenbund. For det første ved du aldrig, hvor godt ankeret egentlig sidder, og for det andet kan det være vanskeligt at få det op igen, hvis det har kilet sig fast. Dybden bør være mere end tre meter, men af praktiske grunde mindre end 10. Har du ikke en dybdemåler eller ekkolod, bør du lave en lodline (en line med et lod eller noget tungt i enden) som du kan måle dybden med før du ankrer. Ankerpladsen bør være bedst muligt beskyttet mod bølger. Helst også mod vind, men det betyder ikke så meget når du ligger for svaj – og ofte kan du ikke sikre dig mod vinden overhovedet.
Desuden skal der være svingeplads nok. Hvis du ankrer på 10 meters dybde med tov, skal du lægge mindst 50 meter ud. Det betyder, at du kommer til at svinge rundt om dit anker i en cirkel med en radius på 50 meter! Det er vigtigt at du beregner stedet rigtigt, inden du smider anker, så du undgår at få kontakt med land – og andre både. Husk at de andre både for svaj også svinger. De færreste lægger en ankerbøje ud, (men det gør du jo), så man ikke ved hvor de har deres anker liggende eller hvor langt deres ankertov er. Det må man så forsøge at gætte sig til ud fra nuværende vindretning, og placere sit eget anker sådan at båden ikke rammer de andre både.
Selv om du finder en ankerplads for dig selv – hvor du håber på at være alene – må du regne med at der snart kommer flere, som ankrer op ved siden af dig. De kommer, fordi de ser dig ligge der og regner med, at du er specialist i ankring – en der ved hvad han gør. Mange af dem vil ikke ane, hvad din røde ankerbøje er for en, og de vil heller ikke forstå, hvor meget du (og de) vil svinge – og at de derfor burde ankre op, længere væk end de ofte gør.

Den endelige test
Det er naivt at kaste anker og håbe på det bedste – som mange gør. Du kan ikke tage anker-bajeren, før du er sikker på at ankeret ligger, som det skal. Efter du har ladet ankeret gå, skal du først bakke forsigtigt til at begynde med, således at ankerlinen bliver stram, og ankeret har fået sat sig. Derefter skal du teste, hvor godt det sidder. Som alt andet må du øve dig lidt. I min 10 tons båd – med en motor på 45 hk – kan jeg på lerbund give fuld gas bak, uden at båden trækker. På andre – mindre gode bundtyper – ved jeg nogenlunde, hvor meget jeg skal bakke, for at ankeret holder. Ved at tage pejling to steder på land, langs en og samme sigtelinje, kan man finde ud af hvornår båden ikke bevæger sig agterud. Når det tætteste pejlingspunkt ikke længere bevæger sig i forhold til det længst væk, ligger båden (og ankeret) fast. Vil du vide hvilken trækkraft agterud på ankeret motoren giver, kan du forsøge at beregne eller måle hvad de forskellige hastighedsindstillinger på motoren svarer til i kraft, og ved hvilke vindstyrker en lige så stor kraft vil virke på ankeret.
Så længe du ligger for anker, skal du regelmæssigt tage pejling flere steder på land, for at sikre at båden ligger på omtrent samme sted. Du må naturligvis tage hensyn til at båden vil svinge med vinden. Du skal aldrig forlade en båd som ligger for anker. Mindst en person bør altid blive tilbage i båden – som ankervagt. Denne person skal være i stand til at hive ankeret op og redde båden, hvis noget uforudset skulle ske.
Normalt ligger både for svaj med stævnen mod ankeret (og vinden). Men der er ingen regel som siger at det skal være sådan. Har du ankeret monteret agter, kan du godt forsøge at ligge med hækken mod ankeret. Ulempen er at du får vinden ind på agterdækket og ind i kahytten. Her må du eksperimentere. Selv om spillet er agter, kan du trække tovet til stævnen, og gøre fast – således at båden ligger med stævnen mod vinden. Bruger du kæde, bør du passe på at den ikke ridser båden.
Når du skal have ankeret op igen, sejler du forsigtigt og stille mod ankeret for motor, mens kæden (eller tovet) tages op manuelt – eller med spillet.

Vis at du har ankeret oppe
En båd for anker skal om natten føre en ankerlanterne. Det gælder alle slags både; motor og sejl. Lanternen skal kunne ses på en afstand af mindst to sømil. Det er en hvid, rundtlysende lampe. Fartøj på over 50 meter skal have to ankerlys. Om dagen skal en opankret båd hejse en figur som ser ud som en rund, sort bold. Ankerlanterne og/eller dagsignal er det langt fra alle som ligger for svaj som bruger, men man bør gøre det – for ens egen sikkerheds skyld.

Kortfattet oversigt:
De vigtigste egenskaber for almindelige ankre

Tabellen beskriver vigtige egenskaber for enkelte af de mest kendte og aktuelle ankertyper på markedet. Tabellen over anbefalede tov- og kæde-dimensioner indikerer også hvor tungt anker du bør have i forhold til bådens deplacement. Desto tungere anker du bruger, desto sikre ligger du. Et ankers holdekraft i forhold til dets tyngde varierer fra type til type. Dårligst er det med stokankeret, og bedst med Danforth-lignende ankre:

Bruce
Generelt et godt anker, som egner sig specielt til brug for svaj, fordi det tåler at trækretningen ændrer sig uden at det slipper. Imidlertid er det vigtigt at trækket fra båden er mest mulig parallelt med bunden. Kræver stort stuverum, hvis ikke det er fastmonteret klart til brug i stævn eller på hækken.

CQR
Plovanker. CQR står for ”Secure”. Gode all-round egenskaber. Ved siden af Bruce, er det det anker som synes at være mest brugt ved ankring for svaj, ikke mindst til lidt større både.

Danforth
Denne type anker har meget stor holdekraft i forhold til vægten. Specielt i blødt sand og mudder. Dårlig i græs og tang. Normalt ikke anbefalet til brug for svaj, fordi det let går løs hvis trækretningen ændres, og kan have problemer med at sætte sig fast igen. Tester af lignende ankre – som Fortress og Guardian – viser at disse ikke slipper når trækretningen ændres. Kan opbevares fladt.

Stokanker
Holder godt i sand og mudder. Blev meget brugt før, men i dag kun lidt brugt i fritidsbåde. Godt i græs og tang, anvendeligt på stenbund. For god holdekraft behøves et tungt anker. Stokken kan tages ud, sådan at ankeret kan opbevares helt fladt.

Paraplyanker
Bortset fra i tang og på stenbund, er paraplyankerets holdekraft kun en brøkdel af de fleste andre ankre, og det egner sig derfor stort set kun til kort tids ankring og er ikke egnet som hovedanker om bord. En fordel er at det kan slås sammen så det tager mindst mulig plads ved opbevaring.

Anbefalede dimensioner for anker, tov og kæde, i forhold til bådens deplacement (tyngde)

Bådens deplacement (ton)
Tov, langfibret polyester (diameter, mm)
Kæde (mm)
Anbefalet vægt () (stokanker, vægt, kg)

0,2 10 8 5
0,5 12 8 6
1,0 12 11 10
2,0 14 11 12
3,0 16 13 12
4,0 18 16 12
6,0 20 16 18
8,0 22 19 35

() Med moderne Bruce- eller plovankere kan ankere med lavere vægt bruges. For en otte tons båd er f.eks. et 20 kg Bruce-anker tilstrækkeligt.