fbpx

Regnskoven ud af kahytten

Med Norge i spidsen boykotter mange landes miljøorganisationer de eksotiske tropiske træsorter, som man hidtil har brugt til bl.a. lystbådes dæk og aptering.
Det betyder at de norske bådebyggere må gå nye veje, og bruge nye og/eller helt almindelige træsorter eller vælge materialer, der ikke er af træ. Og debatten om træsorter til lystbåde raser fortsat i de norske medier og i bådmagasinerne.
I Danmark er miljøorganisationerne mere pragmatiske. Her er alle slags træ – også tropisk accepteret, blot det er FSC-mærket (Forest Stewardship Council). Til gengæld er de fleste bådebyggere fuldstændig ligeglade med om det træ de bruger er FSC-mærket eller ej, og debatten om træsorter til lystbåde handler om, sejlerne synes det er pænt eller ej (se læserbrev nedenfor).
Når det drejer sig om møbler til haven og kommoder til soveværelset, så er mange danskere begyndt at spørge efter miljø-mærkning, men når det drejer sig om lystbåde, er forbrugerne (sejlerne) tilsyneladende bedøvende ligeglade med, om deres navigationsbord og kahytsdørk er fremstillet af træ, som ligger på FN’s Liste 1 over stærkt truede træsorter, som f.eks. Burma-teak og arabutanka mahogni.

Det er vigtigt vi bruger træ til både
Jacob Andersen Sterling, chef for Miljøfaglig afdeling i WWF, Verdensnaturfondens danske afdeling siger til Bådmagasinet:
”I Danmark taler vi ikke for boykot af tropisk træ, sådan som man gør det i Norge. Miljøorganisationerne her i landet tror på at man godt kan bruge eksotiske træsorter blot de er FSC-mærket.
Vi mener, at det er vigtigt, at nogle af regnskovsområderne bliver brugt til noget som giver et økonomiske afkast til lokalbefolkningen. Alternativet er at regnskoven bliver fældet for at skabe landbrugsarealer.
Derfor synes vi, at FSC er en godt kompromis mellem lokalbefolknings interesser, naturens interesser og økonomiske interesser. På den måde bidrager FSC-mærkningen til lokal udvikling og sund forvaltning af naturresurserne.
Regnskovstræ, der ikke er FSC-godkendt, er i halvdelen af tilfældene illegalt fældet. D.v.s. det er fældet i fredede områder mest i Burma, og solgt videre via mellemmænd i Kina og Thailand, som plantage-træ. Så det er ingen undskyldning at købe træ fra de to lande, hvis man vil skåne regnskoven. Og hvis træet kommer fra Indonesien skal man regne med at over to tredjedel er illegalt fældet i regnskoven.
Resten af træet som ikke er FSC-godkendt sælges f.eks. som ’lovligt produceret’, fordi det er produceret i lande, hvor det er fuldt lovligt at fælde regnskov.
Derfor vil det være vores klare anbefaling til alle bådebyggere kun at købe træ, der er FSC-mærket.

Svært at finde teak med FSC
Desværre er der ikke meget af en af de mest foretrukne træsorter til lystbåde nemlig teak, som er FSC-mærket. Der er simpelthen ikke så meget lovligt teak på markedet. Derfor må bådebyggerne opfordres til at gå lidt mere utraditionelt til værks, og vælge og forsøge sig med alternativer til teak. F.eks. er der så vidt jeg ved aldrig nogen, der har forsøgt sig med Frejo-træ fra Brasilien, selvom det både ligner teak, og har næsten de samme egenskaber,” siger Jacob Sterling til Bådmagasinet.
På redaktionen prøvesejlede vi for nylig en stor cruisingbåd, Etap 46, hvor dæksbelægningen var lavet af kork. Ifølge Etap værftet i Belgien er det lige så skridsikkert og lige så holdbart som teak. Til gengæld er det lettere end teak, og det er næsten ikke til at se forskel mellem teak og kork.
Andre både vi har sejlet med har været forsynet med specielt skridsikre gummi- og plastikmaterialer på dækket, f.eks. mange af de nye Dehler-både. Hertil siger Jacob Sterling fra WWF:
”Selvfølgelig kan man bruge andre materialer end træ til bådaptering. Men kunstmaterialer er generelt en dårlig løsning, fordi det bidrager til en forøget produktion af C02. Lad os holde fast ved træ. Det har nogle gode egenskaber, det ser pænt ud, det arbejder hensigtsmæssigt, det har en lang holdbarhed, hvis det bliver passet ordentligt, og endelig så kan det flyde. Nej vi skal ikke gå bort fra træ, vi skal bare bruge det rigtige træ.
Korkdæk lyder som en god idé, for korken kan skrælles af træerne gang på gang. Men også kork, skal være FSC-mærket, men det findes på markedet,” slutter Jacob Sterling fra Verdensnaturfonden miljøafdeling.
Hvad skal man så gøre, hvis man vil sikre sig, at det træ man køber er produceret bæredygtigt. Det er ikke så svært, for der er ikke særlig mange leverandører her i Danmark, og de der er kan findes på FSC’s hjemmeside www.fsc.dk

Sejlerne skal efterspørge mærkningen
En af dem, der forhandler flest af de træsorter som bruges til lystbåde, er Kokkwood, som ejes af Kasper Kokk.
”Jeg tror ikke, at det skyldes dårlig vilje hos danske bådebyggere, at de meget sjældent køber FSC-mærket træ. Men det kan undre, når man tænker på, hvor mange penge en sådan båd koster, at man ikke sørger for at træet er i orden,” siger Kasper Kokk.
”Men fakta er, at der så at sige ikke er nogen bådebyggere herhjemme, der bruger mærket træ. De prøver ikke engang at eksperimentere med andre og mere bæredygtige træsorter.
F.eks. kender jeg en selvbygger, som med stort held har brugt akacietræ til dæksbelægning. Men jeg har aldrig hørt om andre, der har forsøgt sig. F.eks. ville det være nærliggende at forsøge med Frejo, som er det tætteste vi kommer på teak. Det dyrkes i FSC-certificerede skove i Brasilien, og det bliver brugt i stor udstrækning også her i landet til produktion af havemøbler, terrasseplanker og vinduesrammer. Men til både – nej. Ingen interesse.
Jeg er sikker på, at der ikke vil blive bygget både med FSC-mærket træ før det bliver efterspurgt af sejlerne. Sådan gik det med havemøblerne, og sådan går det sikkert også, hvis sejlerne begynder at interesserer sig for regnskovens bevarelse, når de køber både,” siger Kasper Kokk.

FSC er blandt andet garant for:
• Ansvarlig skovdrift
• Ligeværdigt samarbejde
• Troværdig certificering af skove

FSC står for Forest Stewardship Council, som bedst kan oversættes med Skovforvaltningsrådet.
FSC er en international mærkningsordning med et let genkendeligt logo, der sættes på træ fra skove, hvor der ikke fældes mere træ, end der vokser op i skoven hvert år. Dette kaldes ansvarlig produktion, og det er den eneste fornuftige måde at bruge skoven på, hvis man vil beskytte og bevare den.
Udover krav til brug og fældning af skoven, stiller FSC også en række sociale krav, så lokalområdet får glæde af indtægterne fra skoven. Samtidig kræver vi, at arbejderne i skoven bliver uddannet og bruger sikkerhedsudstyr.
For forbrugere og indkøbere over hele verden er FSC altså den lette vej til at gøre noget godt for verdens skove og de mennesker, der bor i og ved den.

FSC Markedsplads:
Markedspladsen på www.fsc.dk er en hjælp til virksomheder og privatpersoner, der søger forhandlere eller producenter af FSC- produkter.
På markedspladsen findes der, ud over produktlister, også råd og vejledning til hvordan man skal forholde sig ved køb af FSC, samt til hvordan man kan kontrollere at det der nu også er tale om et ægte FSC-certificeret produkt.

Læserbrev:
Kahyt med mahognihule stemning

Skulle jeg købe en ny båd til en million eller mere, så kunne jeg hurtigt finde smukke både, som udefra behager mit syn og som har sejlegenskaber, der passer mig.
Skrog og rig har udviklet sig i stormtempo. Men går jeg under dæk, har tiden stået stille. Alle både er apteret med store mængder mørkt træ, der ofte fremhæves som en væsentlig kvalitet ved båden, men som i værste tilfælde giver en mørk stemning som en tilrøget bodega. Hvorfor skal en strømlinet, aerodynamisk, topmoderne sejlmaskine som f.eks. en X-båd have det touch af engelsk landadel, når man går under dæk?
Sejlbådes aptering er så ensartet med mørkt, lakeret træ, at man tror det er løgn. Men skandinavisk design, som ofte roses for sit lyse, lette udtryk, og som gør sig stærkt gældende inden for et utal af områder, findes ikke på nogen både. Jeg har i al fald ikke set dem, hvis de findes. Ensartetheden er enestående. Jeg kan ikke komme på andre produkter, hvor der er så ekstrem lighed i det visuelle indtryk. Hvad er det, der gør, at designet ikke må rykke lidt frem i tid? Hvorfor får unge, innovative designere ikke lov til at komme med bud på nye materialer, så kahytten ikke ligner et mørkt, engelsk bibliotek?
Misforstå mig ikke. Jeg elsker træ. Det er et af de smukkeste materialer, ting kan fremstilles af. Træ er uløseligt knyttet til både, men det er jo stort set forsvundet fra det udvendige skrog og er måske blot repræsenteret ved et teakdæk og en liste hist og her.
Men under dæk er der store mængder træ, måske en kompensation for det forsvundne over dæk? Hvorfor ikke begrænse brugen af træ til en mængde, der kommer til sin ret? Hvorfor ikke bruge nogle af de geniale nye materialer til skot, ruftag og dørk med lyse farver, så den forbandede hulestemning lettes lidt. Hvorfor ikke droppe højglanslakeret mahogni indtil det efterspørges?
Jeg er klar over, at mange værfter tilbyder aptering i lysere træsorter som ahorn, ask, birk, bøg, men det er stadig i så store mængder i kahytten, at man får en udpræget cigarkasse fornemmelse.
Hjemme har jeg ikke høje paneler i mørkt træ, og skal jeg tilbringe to-tre ugers ferie i en ny båd, så har jeg ikke behov for at sidde i noget, der minder om en trækasse. Må jeg bede om en båd med lyse kahytter med moderne funktionelle materialer, kunststof, gummi, funktionel belysning - og smukt forarbejdet træ i små mængder.
Jeg undrer mig over at danske værfter, som vitterlig fremstiller smukke og velsejlende både, ikke har lyst til at følge danske traditioner for design. Nej apteringen minder mest om noget ”retro-noget”, som om de vil have os alle til at gå i blå sømands-sweater og anlægge skipperskæg.

Kurt Rodahl Hoppe, Helsingør