fbpx

En appelsin om bord – kan være sin vægt værd i guld

Jeg lærte appelsintrick’et af en lille, kinesisk pige, der var rorsmand på en 470’er på det kinesiske landshold, som jeg indimellem i 90’erne var coach for.
Det foregik på den kinesiske ø Hai-Nan-Dao (direkte oversat Hav-Syd-Ø), den ligger i Det sydkinesiske Hav, og har et anbefalelsesværdigt klima om vinteren.
Hendes navn var Xiao Yen, (Lille Svale), hun var født i en fiskerbåd i Fukien provinsen, og havde været på landsholdet i nogle år, da jeg mødte hende. I den tid havde hun udviklet sig til en habil sejler, som sjældent lavede de suveræne præstationer, men som næsten altid var i den gode ende af feltet.
Appelsintrick’et brugte hun, når hun skulle sejle i farvande, hvor hun havde mistanke om, at der kunne være strøm. Ved at være ude på banen i god tid før sejladsen startede, og ved hjælp af en stor, saftig appelsin, havde hun vundet mange gode placeringer på sit appelsintrick, fordi det gav hende alle relevante informationer om strømmen før sejladsen.
Ikke blot om strømmen løb den ene eller den anden vej – men præcis hvilken kurs den løb på banen, hvilken hastighed den løb med, og – hvis hun kunne nå det – så også om den løb lige hurtigt overalt på banen. Og netop i farvandet omkring den sydkinesiske ø var der ofte masser af strøm – ikke tidevands-strøm – men strøm som vi kender det fra de indre danske farvande.
Allerede inden dommerne havde lagt kapsejlads-jbøjerne ud, sejlede ”Lille Svale” rundt med sin gast ”Li Mey” (Skøn-Smuk), og når hun fandt en fiskerbøje (dem er der mange af i Kina) eller et sømærke (dem er der ikke så mange af), så sejlede hun hen til det, og Skøn-Smuk smed appelsinen så tæt på mærket som muligt, samtidig med Lille Svale trykkede på sit stopur.

Væk fra mærket i et minut
I omkring 20-25 sekunder sejlede de væk fra mærket på halvvind, så vendte de og sejlede tilbage mod appelsinen, som gasten havde holdt øje med hele tiden. Når de kom tilbage til den drivende appelsin, var der gået omkring 1 minut. Og ved at sejle det sidste stykke hen mod appelsinen og samtidig sigte med stævnen på mærket, kunne hun helt nøjagtigt aflæse appelsinens (læs strømmens) kurs fra mærket på sin båds lille kompas.
Samtidig foretog hun et skøn over, hvor mange meter appelsinen var drevet fra mærket i det forgangne minut. Lille Svale var god til hovedregning, så hvis appelsinen var drevet f.eks. 15 meter fra mærket, så kunne hun hurtigt gange 15 meter med 60 minutter og finde frem til, at strømmen løb 900 meter i timen eller ca. ½ knob.
Hun var også god til at huske tal, så hun havde strømmens kurs og hastighed i hovedet sammen med kurser og vindretninger under hele sejladsen. Når jeg senere har brugt appelsintricket, har jeg altid skrevet mine observationer ned med tusch på et lille stykke gaffatape eller et andet sted i cockpittet.

Flere målinger afslører forskellig strøm
Hvis Lille Svale og Skøn-Smuk havde tid, kunne de godt foretage målingen med appelsinen en tre gange forskellige steder på banen, for at sikre sig, at strømmen løb samme kurs og med samme hastighed over alt på banen.
Ofte fandt de ud af, at strømmen var svagere tættere på land, eller at strømmen svingede 15-20 grader i den anden ende af banen. Og som hun forklarede:
”Lige efter vi er startet, ser jeg på kompasset og kan konstatere helt nøjagtigt om vi har strømmen på læ eller luv bov. Er den f.eks. på luv bov, så vi bliver sat af strømmen, kan det måske betale sig at gå tættere på land, hvor strømmen er svagere, eller sejle hen hvor den svinger lidt, så vi kan få strømmen ind fra læ.”
”Hvis strømmen nu f.eks. løber 185 grader, så er der utrolig forskel på, om vi styrer 190 grader på styrbord halse lige efter starten og derved har strømmen på læ bov, eller om vi styrer 180 grader og blive sat til læ af strømmen. Når man alligevel bliver sat af strømmen kan man lige så godt vende og sejle den anden vej, indtil vinden rummer, så man pludselig kan stævne strømmen eller få den på læ bov.”
Xaio Yen indrømmede også: På andet og tredje kryds kan man ikke være helt sikker på, at ens gamle observationer stadig holder. Men hvis man kigger på mærket, når man runder, eller kigger på fiskerbøjer man sejler forbi, så kan man lige checke, om der er sket store forandringer.”

”Vinden er vigtigere end strømmen”
Og så tilføjede hun: ”Selvfølgelig er vinden ofte vigtigere end strømmen, og man kan vinde og tabe meget mere på vindspring end på strømmen. Men det er en god faktor at tage med i beregningerne, når man sejler kapsejlads. Li-Mey og jeg har vundet på at kende strømmen mange gange. Og når vi så alligevel ikke vinder, så kan vi trøste os med at dele appelsinen.”
Siden jeg mødte Lille Svale og hendes gast Skøn-Smuk har jeg brugt appelsintricket mange gange, og ofte med held.
Og hver gang har jeg sendt mange venlige tanker til de to piger i Det sydkinesiske Hav.

Derfor skal det være en appelsin
• En appelsin flyder tungt i vandet, så den kun påvirkes af strømmen men ikke af vinden.

• Farven er orange, som er en af de farver, der synes bedst på vandet.

• Den er nem at medbringe og opbevare om bord uanset om man sejler jolle eller havkrydser.

• Den er nem at kaste præcist lige ved siden af en bøje i vandet.

• Den kan bruges flere gange, og efter dagens sidste strømmåling kan den med fordel deles og nydes af besætningen. Alle kan lide appelsiner.

• Den er let at fiske op.

• Skulle man miste den i havet, forurener den ikke, men indgår naturligt i den økologiske balance.

• Men i mangel af en appelsin kan en tømt
flaske halv fyldt med saltvand og en prop i bruges. Men husk at samle den op.

• Flere rigtige strømentusiaster har en dertil indrettet strømpind, med kontravægt i den
ene ende og malet i stærke farver. Men det
er både ærgerligt og forurenende, hvis man
ikke får den samlet op.