fbpx

Søbrise - din trofaste ven eller lunefulde fjende?

”Jeg siger bare, at der intet sportsligt var ved den kapsejlads. Vinden bare sprang rundt i alle verdenshjørner og kom med forskellig styrke. Vi kunne f…. lige så godt have raflet om præmien inde i havnen.”
En typisk bemærkning fra en sejler der ikke vandt dagens sejlads. Og måske havde han ret, for ligesom resten af vejret i Danmark, så kan vinden godt være temmelig uberegnelig, og give problemer for både kap- og tursejlere. Men hvis det var søbrise-vejr, den dag, så var vinden ikke uberegnelig, men tværtimod temmelig forudseelig, og derfor til at udnytte til egen fordel, hvis man først er blevet dus med søbrisens også kaldet solgangsvindens mønstre.
Den yderligere forklaring fra den tabende sejler kunne lyde sådan, hvis han har sejlet i søbrise-vejr på Øresund nord for København:
”Vejrudsigten lovede nordvestlig vind, og i starten sejlede vi da også i en jævn nordlig vind. Så døde den fuldstændig i en time sidst på formiddagen. Så kom den igen som svag østlig i et par timer. Så løjede den totalt af igen ved et-to-tiden, for så pludselig at komme for fuld frisk luft fra nordvest. Totalt sindssyg! Men den var gal i hele landet, for i Gilleleje hvor min svoger har sommerhus, der stormede det fra nord om eftermiddagen, så de ikke kunne være der, og hos mine svigerforældre i Karrebæksminde, var der ikke en vind der rørte sig. Meteorologerne er sgu ikke til at stole på.”
I virkeligheden kunne denne - til lejligheden opfundne men ikke særlig ualmindelige - sejler have forudset det samtlige vindskift og måske vundet sejladsen, hvis han havde været kendt med søbrisens mysterium, uanset hvor i verden han havde sejlet.
Tilblivelsen af en søbrise kræver nemlig kun, at landjorden er temmelig meget varmere end det tilstødende hav op i mod 15 grader Celsius. Og det er det jo heldigvis ofte rundt på hele kloden. Hvis vandet derimod er varmere end landjorden, opstår der ”landbrise”, men derom allersidst i artiklen.
Derfor optræder søbriser ofte på varme danske sommerdage, når vandet er f.eks. 18 grader og temperaturen over land (i sol og skygge tilsammen) er 35 grader.
Groft sagt så stiger den varme luft over land op, og efterlader et vakuum, som suger den koldere luft ind fra havet. Men, men, men. Der er mange andre faktorer, der blander sig i søbrisens tilblivelse.
Jordens rotation betyder f.eks. at brisen kommer skråt ind på kysten (mod uret). På en nordvendt kyst vil brisen altså komme fra nordøst. Den såkaldte ”nattedyne” giver lange perioder med vindstille tæt ved land, før brisen slår igennem. Og frem for alt blander den generelle vind - altså den vind, der er der i forvejen og som der er varslet om i vejrudsigten - sig både i søbrisens styrke og retning.

Tager nattedynen af
Det var sejler og meteorolog nu afdøde Hans Ebak fra Vedbæk, der opfandt betegnelsen ”Nattedynen” for den kolde, fugtige luft, der står langs kysten og et par sømil ud i vandet. Når søbriseeffekten begynder kan det nogle gange godt vare et par timer, før det lykkes brisen at skubbe nattedynen ind over land. Indtil da, går brisen op over ”dynen” og ned igen længere inde over land.

Den generel vind spiller med
Den ”normale” vind - altså den vind, der er der i forvejen uanset sol og temperaturforskelle på vådt og tørt - griber meget afgørende ind i søbrisens forløb. Hvis f.eks. den generelle vind er NØ og søbrisen også kommer fra NØ (på en nordvendt kyst et par sømil fra land), ja så kan man godt lægge de to vindstyrker oven i hinanden. Er den generelle vind NØ 6 m/sek. og søbrisen NØ 6 m/sek., så oplever man på denne nordvendte kyst NØ 11-12 m/sek.
Omvendt, hvis vi nu forestiller os, at vi er på en ø, så vil den vind, vi oplever og som kan fylde vores sejl, på øens sydkyst være nærmest vindstille, fordi den generelle vind fra NØ 6 m/sek. og søbrisens ophæver hinanden. Men på øens øst- og vestside begynder vindsituationen at blive svær at regne ud: På østsiden vil den generelle vind fra NØ ramme søbrisen fra SØ. Sammenstødet mellem de to vinde vil resultere i at begge vinde løjer lidt, flyder sammen, og slår igennem som en fælles vind fra omkring Ø med måske 8-7 m/sek. I disse områder, hvor søbrise og generel vind rammer hinanden skråt og måske med forskellig styrke, vil vinden opleves som meget springende og med mange pust og vindhuller.
Det samme på øens vestside. Her vil den NØ 6 m/sek. generelle vind støde sammen med søbrisen NV 6 m/sek., hvilket vil resultere i, at vinden to sømil fra land opleves at være stik nord 9-10 m/sek., fordi de to vinde ikke vil løje hinanden ned, når de rammer hinanden i en så blød vinkel. Igen vil vinden opleves som springende med mange pust og huller.

Stort og lille landområde
Det er ikke kun temperaturforskellene mellem koldt vand og varme landområder, der bestemmer søbrisens kraft. Landområdets størrelse spiller også kraftigt ind, således at store landområder kan akkumulere en kraftigere søbrise end små landområder. Og hvis de to landområder ligger tæt på hinanden, (sådan som det er tilfældet mange steder i Danmark), så sker det, at de små landområders søbriser i løbet af eftermiddagen blive ædt af de større landområders søbriser.
Et af de danske hold, der brillerede ved Admiral’s Cup i 80’erne, vandt netop en af sine største sejre, den dag man regnede de forskellige søbriser ud i det smalle farvand mellem den lille ø Isle of Wight og det engelske fastland. Om morgenen var der en svag vestlig vind, som bådene startede i. Så satsede den danske båds navigatør på Isle of Wight’s tidlige søbrise fra NØ. Den kom som den skulle, og så snart man havde fået den, sejlede man så hurtigt som muligt til en position, hvor man kunne få fordel af den meget kraftigere søbrise, som blev hevet ind over det store engelske fastland og som hurtigt åd den lille Wight-brise. Keine Hexerei.
Præcis den samme mekanisme oplever man klarest i Øresund, hvor Sjælland trækker den første søbrise ind fra SØ ved 11-12-tiden, men den danske brise bliver ædt i løbet af eftermiddagen af den skånske søbrise, som trækker kold havluft fra længere og længere ude i Sundet for til sidst at havne på den danske kyst.

Hvad var det nu der skete?
Lad os prøve at se på hvad det var der skete for den uheldige Øresunds-kapsejler fra før:

”Vejrudsigten lovede nordvestlig vind, og i starten sejlede vi da også i en jævn nordlig vind.” - Forklaring: generel jævn nordlig vind.

”Så døde den fuldstændig i en time sidst på formiddagen.” Søbrisen er ved at tage over men har svært ved at fjerne nattedynen.

”Så kom den igen som jævn østlig i et par timer.” Søbrisen fra SØ rammer den generelle vind fra nord, som tilsammen danner en østlig vind.

”Så løjede den totalt af igen ved to-tiden, for så pludselig at komme for fuld frisk luft fra Nordvest.” Den kraftigere skånske søbrise æder langsomt den svagere sjællandske og slår pludselig igennem.

”Totalt sindssyg! Men den var gal i hele landet, for i Gilleleje hvor min svoger har sommerhus, der stormede det fra nord om eftermiddagen, så de ikke kunne være der, og hos mine svigerforældre i Karrebæksminde, var der ikke en vind der rørte sig. Meteorologerne er sgu ikke til at stole på.” Jo, og det er søbriser også. I Gilleleje slog søbrisen og den generelle vind sig sammen til en frisk vind fordi de løb parallelt. Mens de to vinde stødte frontalt sammen i Karrebæksminde på Sjællands SV kyst og gav vindstille.

Landvind om natten
Til sidst det lovede om ”landbrise” eller ”landvind”, som det også kaldes. Det er et fænomen, der mest optræder i troperne om natten, når havet bliver varmere end landjorden. Så stiger havluften til vejrs, og trækker i den kolde landluft, der kommer løbende ned af bjergene og ud mellem palmetræerne på stranden. Men tænk kun på landvinden, hvis du sejler natsejlads i troperne.








Kort nyt

Så er Visens Skib tager ud på sidste turné

★ Artikel

★ Design: Hvorfor vende snuden på hovedet?

Kapsejlads

Cape31: Ny fuldblods racer på vej til Danmark

Kapsejlads

Volvo 29er EM åbnes med festlige toner og beach vibes

Kapsejlads

AFI 2Star flytter næste år termin

Kort nyt

My Song genopstået i ’ClubSwan’ sortimentet





Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?