fbpx

Du kan trimme dig til dårligere fart

”Skal vi gå ud og trimme? Jeg har lidt problemer på krydset med den nye genua.” - ”Ja gerne. Vi mangler også lidt fart, og det vil være dejlig med lidt ekstra speed til sejladsen på søndag”.
En almindelig, venskabelig ordveksling mellem to eller flere sejlsportskammerater, der sejler samme bådtype og derfor også er konkurrenter i kapsejlads. De mødes på vandet eller i havnen og aftaler - til fælles bedste - at trimme sammen.
Og hensigten er god nok: Meningen er, at deres både skal sejle både højere og hurtigere efter de har ”trimmet sammen”. Det gøres ved at sejle side om side uden at genere den anden/de andre, for at måle fart og højde, så hver især kan optimere deres både.
Men alt for ofte bliver resultatet af sådanne spontane trimsejladser, at deltagerne i bedste fald ikke kommer til at sejle hverken højere eller hurtigere, og ofte kommer til at sejle dårligere, end de gjorde før trimningen. Trods de gode hensigter fra alle sider.

Trimmer samtidigt
Og fejlen? Ja, den skyldes, at mandskaberne trimmer samtidig. De har glemt, før sejladsen, at aftale, hvem der må trimme hvornår, og hvem der ikke må røre ved skøder og hal så længe det står på.

Eksempel: A og B ligger ved siden af hinanden på bidevind for at trimme. A sejler en lille smule hurtigere end B. Derfor prøver B at trimme, f.eks. ved at hale i hækstaget. Det får båden til at sejle en smule langsommere - lad os sige 1% dårligere fart. Men B opdager ikke at båden sejler dårligere, for A haler samtidig sin genua og kommer til at sejle 2% langsommere. Derfor tror B, at hans båd sejler bedre efter hækstaget er blevet halet.
Nu er det A, der prøver at ændre yderligere på sit trim, for at gå relativt lige så hurtigt som B. Han haler også sit storsejl et par cm, og taber yderligere et par procents fart. Men A opdager det ikke, fordi B nu har halet endnu mere i sit hækstag, og derfor sejler endnu langsommere.
På grund af den manglende fart og det hårdt halede hækstag, begynder det nu at knibe med at holde god højde for B, så nu slækker han (hvad der under andre omstændigheder kan være helt korrekt) i sit genuafald, for at få en fladere indgang i forsejlet. Men eftersom hans fok stod korrekt før, får det bare bådens fart til at sløje endnu mere. Hvilket får A til at føle, at nu har han virkelig fået både højde og fart i båden. Osv., osv. Det fortsætter i en uendelighed.


Skiftes til at trimme
Hvad de to sejlerkammerater skulle have gjort var, før sejladsen at aftale, hvem der skulle trimme først. Og først når den trimmende besætning var tilfreds med bådens fart, skulle trimnings-retten gå videre, så den anden fik lov til at hive i ”snorene”, mens den første blot sejlede videre uden at røre ved noget.
Og tilladelsen til at trimme kan gives blot ved at råbe fra båd til båd, - give et aftalt signal, eller hvis det skal være meget avanceret tale i radio eller mobiltelefon. Den sidste variation lyder måske som ”bare for meget”. Men hvis man undervejs taler med hinanden om, hvilke ændringer man agter at foretage og hvorfor, og besætningen på den hurtige båd giver de langsommere gode råd, så kan mobilos vise sig at være handy.
Naturligvis er det den dårligst sejlende båd, der skal have lov til at trimme først. Og først, når den både går fart og højde fra den båd, der startede med at sejle bedst, kan tilladelsen til at trimme skifte til den anden båd.

Sejlads uden at måtte trimme
Det lyder måske logisk og let at følge. Men i den virkelige verden betyder det ofte, at mandskabet på den hurtigste båd, overhoved ikke får lov at trimme under hele sejladsen, men passivt må nøjes med at se til, mens mandskabet på den anden båd aser og maser med skøder, snore og hal. Og måske er det ikke bare én trim-aften, men flere trimsejladser i træk, at den ene båd skal forholde sig passivt.
Og det er ikke sikkert, at besætningen på den hurtige båd synes, det er særlig morsomt og givtigt, bare at glo i timevis på en langsomt sejlende båd, uden at måtte røre en finger.